Se eller gense webinaret: Indkøbsvejledning – Træf bæredygtige beslutninger på plastområdet

Se eller gense optagelsen af webinaret: Indkøbsvejledning – Træf bæredygtige beslutninger på plastområdet. Mette Rich, Aarhus Kommunes Indkøbsafdeling, Tom Ellegaard, AffaldVarme Aarhus og Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, fortæller om indkøbsvejledningens tilblivelse og indhold.

Del:

Aarhus Kommunes Indkøbsafdeling, AffaldVarme Aarhus og Plastindustrien har i fællesskab udarbejdet en indkøbsvejledning, der skal hjælpe både offentlige og private indkøbere med at træffe bæredygtige valg på plastområdet.

Derfor inviterede parterne til et fælles webinar den 5. februar, hvor 150 tilmeldte var interesserede i at lære mere om indkøbsvejledningens tilblivelse og indhold. Blandt de tilmeldte var der repræsentanter fra offentlige ordregivere og leverandører.

Oplæg fra hhv. Aarhus Kommune og Plastindustrien

Til webinaret blev vi taget med i processen omkring tilblivelsen af indkøbsvejledningen, gennem oplæg fra:

  • Mette Rich, Aarhus Kommunes Indkøbsafdeling, fortæller om tilvejebringelsen af indkøbsvejledningen som en del af Aarhus Kommunes Plaststrategi, der bl.a. sætter fokus på kommunens indkøb, forbrug og håndtering af plast og på affaldssortering i kommunens egne bygninger og institutioner.
  • Tom Ellegaard, AffaldVarme Aarhus, gennemgår indkøbsvejledningen og fortæller om den vigtige rolle indkøberne spiller ift. at understøtte kommunens bæredygtige indkøb – det handler om at vælge de produkter der kan blive i cirkulation længst muligt.
  • Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, understreger vigtigheden af, at der i indkøbsvejledningen er fokus på genanvendt plast, da der er store ressource- og CO2-besparelser at hente, hvis flere vælger produkter, der indeholder genanvendt plast,og som kan indgå i en cirkulær økonomi.

Se ‘Indkøbsvejledning – Træf bæredygtige beslutninger på plastområdet’ på vores Youtube-kanal.

Efterfølgende sendte Plastindustrien en evaluering ud til webinarets deltagere, som var godt tilfredse med webinaret, hvilket fremgår af nedenstående evaluering:

Evaluering af Webinar: Indkøbsvejledning – Træf bæredygtige beslutninger på plastområdet

DOWNLOAD: Indkøbsvejledning – Træf bæredygtige beslutning på plastområdet