BEWiSynbra opruster recycling-aktiviteter i Danmark

Karl Erik Olesen, adm. direktør i BEWISynbra Danmark.

BEWISynbra Group har indgået en aftale om erhvervelse af aktiver fra genanvendelsesfirmaet EPS-Recycle, der muliggør videreudvikling af BEWIs genanvendelsesaktiviteter.

Del:

BEWiSynbra Group, en førende producent af Flamingo®(EPS) i Europa, annoncerer, at virksomheden har indgået en aftale om erhvervelse af visse aktiver, der stammer fra det danske genanvendelsesfirma EPS-Recycle. Dermed bliver recycling-virksomheden BEWiSynbra Circular Denmark A/S etabeleret.

– Jeg er meget glad for at kunne meddele, at vi har overtaget EPS-Recycle, hvilket bekræfter vores vision om at bane vejen for EPS-industrien i den cirkulære økonomi. Denne overtagelse passer godt til vores strategiske prioriteringer, siger Jonas Siljeskär, CEO for BEWiSynbra Group.

BEWiSynbra har lanceret et ambitiøst mål om at genanvende 60.000 tons Flamingo® årligt. Siden lanceringen af BEWiSynbra Circular i oktober 2018 har koncernen erhvervet tre genanvendelsesvirksomheder, oprettet et genanvendelsesfirma i Portugal og introduceret flere genanvendelsesinitiativer.

Udvikling af genanvendelsesaktiviteter

Med erhvervelsen af aktiver fra EPS-Recycle, vil virksomheden udvide og styrke sine aktiviteter til indsamling og genanvendelse af Flamingo® i Danmark. Driften udføres af BEWiSynbra Circular Denmark A/S og ledes af Karl Erik Olesen, der også er adm. direktør i BEWiSynbra Denmark A/S.

– Jeg er meget begejstret over denne overtagelse, der gør det muligt for os at videreudvikle vores genanvendelsesaktiviteter. Flamingo® omdannes til granulat, der kan bruges i nye plast- og Flamingo® produkter og derved bidrage til at etablere et effektivt ressource loop, siger Karl Erik Olesen, adm. direktør for BEWiSynbra Circular i Danmark.