Plastindustrien sponsorerer lokalt affaldsinitiativ på Frederiksberg

Plastindustrien har valgt at støtte 'Dråben i havet - Gør en forskel', som er et frivilligt initiativ, der indsamler affald. Billedet er fra før coronatiden.

Plastindustrien støtter initiativet ’Dråben i havet – Gør en forskel’, der blev startet af ildsjælen Rachel Pryce Roed i juli 2019. Visionen er “Ren by, rent natur & rent hav” og med en skraldegåtur bidrager initiativet på en gang lokalt, nationalt og globalt. Initiativets motto lyder “En skraldegåtur er en bevægelse for livet”.

Del:

Brancheforeningen Plastindustrien har valgt at sponsorere Frederiksberg-initiativet ’Dråben i havet – Gør en forskel’, der koordinerer, at frivillige jævnligt indsamler affald i det lokale bybillede.

Efter hver skraldegåtur har de frivillige mulighed for at hygge sig med en snack, som er doneret af Plastindustrien.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, fortæller:

– Affald hører naturligvis ikke til i hverken naturen eller på gader og stræder. Vi er fulde af beundring over, hvordan en stadig større gruppe frivillige har taget kampen op imod henkastet affald på Frederiksberg. Den indsats vil vi meget gerne være med til at støtte op om.

Han uddyber:

– I Plastindustrien har vi den holdning, at vi skal passe på godt vores ressourcer. Når affald bliver håndteret forkert og smidt på gaden, så misser man muligheden for at genanvende eksempelvis glas, pap og plast. Jeg håber, at initiativer som ’Dråben i havet – Gør en forskel’ kan være med til at få folk til at blive lidt mere opmærksomme, når de færdes i byen og naturen.

Rachel Pryce Roed

’Dråben i havet – Gør en forskel’

Initiativet er startet af ildsjælen Rachel Pryce Roed, og hun er glad for støtten.

Rachel Pryce Roed siger:

– At modtage snacks fra Plastindustrien gør, at vi har noget at samles om efter skraldeturen. Det er det, der også er det hyggelige ved turen!

Der er bl.a. arrangeret skraldegåture den 2. maj, den 9. maj og den 14. maj, og turene bliver selvfølgelig gennemført efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger

Ved opstarten af ’Dråben i havet – Gør en forskel’ valgte Plastindustrien også at donere drikkevarer til de mange frivillige affaldsindsamlere.