AMU SYD rækker ud til virksomheder med ufaglært arbejdskraft

AMU SYD i Ribe arbejder for at sikre faglært arbejdskraft i plastbranchen. Der er netop nu optag på et nyt plastmagerhold med opstart i januar 2020, og skolen rækker ud til virkosmheder med ufaglærte ansatte.

AMU SYD har fokus på at sikre faglært arbejdskraft i den danske plastbranche. Skolen uddanner primært voksenlærlinge og erfarer, at et svendebrev kan være en stor gevinst for både virksomhed og medarbejder. Optaget på plastmageruddannelsen i januar 2020 er ikke prangende, og skolen rækker ud til virksomheder, der har ufaglærte medarbejdere ansat.

Del:

AMU SYD i Ribe har i mange år uddannet ufaglærte plastmagere til den danske plastbranche. Skolen mangler lige nu lærlinge, der kan starte på erhvervsuddannelsen til plastmager i uge 4, januar 2020.

AMU SYD har særligt fokus på voksenlærlinge og har erfaring med, at lærlinge får glæde af at tage plastmageruddannelsen, mens virksomheden får en stolt og motiveret medarbejder retur.

Behov for virksomheders opbakning

AMU SYD oplever lige nu, at interessen for plastmageruddannelsen er dalende. Skolen rækker ud til danske plastvirksomheder med kontakt til potentielle elever og beder dem om at undersøge internt, hvorvidt de har relevante medarbejdere ansat.

Kasper Greendahl, uddannelses- og praktikpladskonsulent hos AMU SYD, udtaler:

– Vi har igennem mange år haft stor succes med at uddanne ufaglærte til faglærte i plastbranchen. Vi kan se, at de nyuddannede elever kommer tilbage med ny gejst, nye metoder og stor viden, hvilket skaber værdi og giver nye tanker til virksomheden.

Ufaglærte ansatte har stort potentiale

Hos AMU SYD er erfaringen, at plastvirksomheder har utrolig mange dygtige ufaglærte medarbejdere ansat. Disse medarbejdere har både en basisviden om plast og produktion samt en god forståelse for arbejdsgange og det at være ansat i en produktionsvirksomhed.

Denne viden gør, at de ufaglærte plastmagere er dygtige og succesfulde på plastmageruddannelsen, fortæller Kasper Greendahl, uddannelses- og praktikpladskonsulent hos AMU SYD.

Glade og motiverede medarbejdere

AMU SYD har ofte uddannet ufaglærte plastmagere, som ikke tidligere har haft positive oplevelser i deres skolegang og uddannelsesforløb.

Det er et stort opmærksomhedspunkt på skolen, fortæller Kasper Greendahl, uddannelses- og praktikpladskonsulent i AMU SYD. Han understreger, at der er stor hjælp og sparring at hente for den enkelte elev:

– Vi har mange elever, der pludselig får succes med skoleverden og oplever, at de kan noget og får dokumentation på deres kompetencer. Det er med til at give glade, tilfredse og stolte medarbejdere til virksomhederne.

Find din nye elev

På januar holdet i 2020 har AMU SYD enkelte elever, der pt. står uden en elevplads. Eleverne har stor erhvervserfaring. De ved, hvad det indebærer at være i en virksomhed, og de er motiverede for at gøre en stor indsats på en arbejdsplads.

Kasper Greendal, uddannelses- og praktikpladskonsulent hos AMU SYD fortæller:

– Hermed skal der lyde en opfordring til jer i virksomhederne, der vil være med til at uddanne de næste dygtige plastmagere. Har du elevpladsen, men mangler eleven, så er vi hos AMU SYD behjælpelige med at finde kandidaten.

Optag på EUV til plastmager

EUV er den korte betegnelse for erhvervsuddannelse for voksne og giver samme faglige kompetencer som EUD, men den henvender sig til personer over 25 år.

Voksen-erhvervsuddannelsen tager to år og seks måneder at gennemføre, og uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. Der er optag på uddannelsen to gange årligt.

Netop nu er der optag til et hold med opstart i uge 4 i januar 2020, og der er optag på det næste hold til sommer 2020.

Kontakt

    • AMU SYD: Kasper Greendahl, uddannelses- og praktikpladskonsulent: kag@amusyd.dk/2524 0734
    • Plastindustrien: Jo Dietrich, uddannelseskonsulent: jd@plast.dk/2489 3247

Læs mere eller tilmeld dine medarbejdere her.