Sidste forår satte Miljø- og Fødevareministeriet COWI og Aarhus Universitet til at kortlægge forekomsten af EPS i Østersøen. Projektet var iværksat for at finde ud af, hvor meget EPS-plast der blev ledt ud i naturen – særligt i Østersøen. COWI’s undersøgelse viser, at det er meget begrænsede mængder, som ender i naturen – og langt mindre end hidtil antaget.
Da Miljø- og Fødevareministeriet sendte opgaven med at afdække omfanget af EPS-forurening i Østersøen i udbud, var det antagelsen, at EPS (ekspanderet polystyren – også kendt som flamingoplast) udgjorde ”omkring 25 % af den plastik som skyllede i land på de danske strande” og det forventedes, ”at være en væsentlig kilde til plastik i havmiljøet”.
Nu har COWI sammen med Aarhus Universitet foretaget den til dato mest omfattende analyse af udfordringens omfang – og konklusionen er tydelig. Mængden af EPS i Østersøen er væsentlig mindre end hidtil antaget.
– Analysen afdækker, at EPS/XPS udgør ca. 10 % af de plaststykker, som ender på de danske strande. Og det er de Østersøstrande, hvor der bliver fundet mest skumplast. I Sverige udgjorde skumplasten 1- 8% af plasten, men desværre er EPS/XPS ikke opgjort selvstændigt i Sverige. I Danmark var det kun 41% af skumplasten, som var EPS/XPS, fortæller Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen – en del af Plastindustrien.
COWI og Aarhus Universitet har valgt at udvide undersøgelsen til også at omfatte XPS (ekstruderet polystyren). Det gør det umuligt at lave en direkte sammenligning af de 25% af plast på strandene, som EPS blev antaget til at udgøre mod de 10% EPS/XPS, som rent faktisk blev fundet.
Selv små mængder EPS i havet skal forebygges
COWI og Aarhus Universitet påpeger, at fordi EPS indeholder 98% luft, så bliver det overrepræsenteret i undersøgelser som denne, da EPS’en flyder ovenpå, og derfor i højere grad end anden plast ender på strandene.
Det gør det mere hensigtsmæssigt at vurdere udfordringens omfang ud fra vægt i stedet for antal affaldsstykker. Her peges endvidere på, at EPS/XPS udgør under 1% af plasten på Østersøstrandene. Det er en brøkdel af de mængder, man tidligere har antaget.
– At EPS/XPS udgør op til 1 % af plastforureningen er naturligvis stadig for meget, men det skal ses i forhold til at EPS udgør 3-4 % af den plast, som produceres i Europa. Samtidig viser COWI’s analyse, at det under 0,02 % af den producerede EPS, som ender i havet, men den del skal vi naturligvis arbejde på at undgå, uddyber Chresten Heide-Anderson.
Udfasning af EPS og XPS vil have meget begrænset effekt på plast i Østersøen
Det fremgår af rapporten, at udfasning af EPS og XPS-engangsemballage højst kan reducere plastudslippet i Østersøen med 200 kg. Den EPS-engangsemballage som ender i Østersøen udgør således under 0,00004% af de producerede mængder EPS i regionen.
Samtidig konstateres det, at det ikke eksisterer miljømæssigt bedre alternativer til EPS/XPS for en række anvendelsesmuligheder.
– Samlet set er vi utrolig glade for rapporten, som er et solidt stykke arbejde. Vi synes, at undersøgelsen af alternativer er lidt overfladisk, da fokus er på reduktion af EPS fremfor den bedste miljømæssige løsning – og som det fremgår, så er der ikke miljømæssigt bedre alternativer til EPS og XPS til en række anvendelsesmuligheder, afslutter Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen – en del af Plastindustrien.