Der er gode intentioner i det nye EU-direktiv omkring engangsplast, men desværre også flere tiltag, der rammer skævt, mener Plastindustrien. ”Det giver ikke mening at forbyde eller begrænse brugen af produkter bare fordi, de er af plast, hvis alternativerne samlet set ikke er bedre for miljøet,” siger adm. direktør Thomas Drustrup.
Et omfattende nyt EU-tiltag, som har til formål sikre mindre plast i naturen, er nu næsten en realitet. EU’s nye engangsplast-direktiv blev nemlig onsdag den 19. december færdigforhandlet mellem medlemslandene, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.
Det nye direktiv betyder blandet andet, at tallerkener-, bestik og vatpinde i plast vil blive forbudt fra 2021. Direktivet rummer også krav om at plastlåg skal sidde fast på flasker og kartoner, mål om reduktion af eksempel visse fødevarebeholdere til fastfood og take-away, drikkebægre samt krav om producentansvar på en række andre produkter.
Godt med udgangspunkt i de faktiske udfordringer
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, siger om direktivet:
– Intentionerne er gode, og vi er grundlæggende positive overfor, at EU handler for at komme problemerne med plast i havet og naturen til livs.
– Flere elementerne i direktivet giver god mening. Det er positivt, at man tager udgangspunkt i, hvilke produkter, der oftest havner i naturen, og så regulerer målrettet på baggrund af det. Producentansvar kan – hvis vi implementerer det rigtigt – også være en måde at øge genanvendelse og mindske mængden af affald i naturen.
Det er gået for hurtigt
Det ser ud som om, det har været vigtigere at få processen gennemført hurtigt end at få sikkerhed for, at vi vælger de miljømæssigt bedste løsninger. Det er ikke hensigtsmæssigt. Slet ikke med et så omfattende nyt tiltag som dette.
Det er dog ikke alt indholdet i direktivet, der vækker begejstring hos Plastindustrien. Direktivet har for mange dårlige løsninger, hvor det ikke er ovevejet, hvad der kommer i stedet for de produkter, vi bruger i dag:
– Det giver ingen mening at forbyde eller begrænse brugen af produkter bare fordi, de er af plast, hvis alternativet så er værre for miljø og sundhed. Det kan godt blive resultatet her, for det er slet ikke undersøgt grundigt nok, hvad der nu kommer i stedet for de produkter, der er på markedet i dag. Det er ærgerligt og kunne sagtens have været undgået, siger Thomas Drustrup
Han fortsætter:
– Det ser ud som om, det har været vigtigere at få processen gennemført hurtigt end at få sikkerhed for, at vi vælger de miljømæssigt bedste løsninger. Det er ikke hensigtsmæssigt. Slet ikke med et så omfattende nyt tiltag som dette.
Direktivet overser emballagens positive egenskaber
Særligt de elementer i direktivet, der skal reducere brugen af emballage, kan være problematiske, mener Plastindustrien:
– Emballage er der af en grund: For at beskytte sit indhold. Emballage øger fødevarens holdbarhed og mindsker madspildet markant. De positive effekter skal regnes med, når man vurderer hvilket produkt eller materiale, der er det bedste. Det har man valgt slet ikke at gøre, og det betyder, at direktivet vil resultere miljømæssigt dårlige løsninger. Det bør altså ikke være i nogens interesse, siger Thomas Drustrup.
Direktivet forventes formelt vedtaget i foråret. Plastindustrien vil følge den kommende danske implementering tæt.
FAKTA: De vigtigste elementer i direktivet om engangsplast:
- Indførelse af et forbud mod salg af visse engangsplast-produkter i 2021. Dette gælder forbud mod salg af engangsplastbestik og tallerkener, sugerør, ballonpinde og vatpinde samt specifikt forbud mod kopper og fødevarebeholdere af EPS og et generelt forbud mod oxo-plast.
- Krav om nationale initiativer til væsentlig reduktion af forbruget af visse engangsplastprodukter til mad og drikkevarer. Det er for eksempel visse fødevarebeholdere til fastfood og take-away samt drikkebægre.
- Krav om separat indsamling af minimum 77 procent af alle plastflasker til drikkevarer i 2025 med krav om 90 procent indsamling i 2030. Dette er allerede tilfældet i Danmark
- Designkrav om, at plastlåg på drikkevarebeholdere skal fastgøres, så de ikke kan adskilles fra emballagen Kravet vil træde i kraft i 2024. Desuden stilles krav om 25 procent genanvendt plast i nye plastflasker til drikkevarer i 2025 og 30 procent 2030.
- Krav om mærkning med information om miljøpåvirkningen ved uhensigtsmæssig bortskaffelse af visse engangsplastprodukter, herunder vådservietter, bind, tamponer og balloner, cigaretter og drikkevarebeholdere. Kravet vil træde i kraft i 2021.
- At medlemslandene skal sikre, at der fra 2025 etableres et udvidet producentansvar for fiskeredskaber af plast, cigaretfiltre, engangsbægre, fødevarebeholdere, engangsservice, indpakningsposer, drikkevarebeholdere, vådservietter, balloner og letvægtsbæreposer. For cigaretfiltre skal producentansvaret dog etableres fra 2023 og med undtagelse af fiskeredskaberne skal producentansvaret omfatte ansvar for afholdelse af omkostninger til oprydning af henkastet affald.