En gruppe frivillige arbejder for at gøre Bornholm til den første ø uden plast, men det er en vision, som ikke helt rammer skiven ifølge Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup. Han skriver, at vi skal blive bedre til at indsamle og genanvende plast, men at vi kan ikke undvære materialets mange fordele.
Forleden kunne Bornholms Tidende fortælle om Steffi Schroeter og Mette Curdt, der arbejder for at gøre Bornholm til landets første ø fri for plast.
Indledningsvis vil jeg gerne rose Steffi Schroeter og Mette Curdt for deres indsats med at forebygge, at plast havner i naturen, hvor det naturligvis ikke hører til. Det er uden tvivl en miljøudfordring, som vi skal tage meget alvorligt.
Det er også årsagen til, at vi som ansvarlig brancheforening har været med til at etablere Projekt Plastfrit Hav. Kort fortalt er det et initiativ, hvor virksomheder, NGO’er og uddannelsesinstitutioner er gået sammen om at frembringe ny viden, afprøve grønne forretningsmodeller og skabe øget opmærksomhed om en mere bæredygtig brug af plast.
Under dette års Folkemøde i Allinge havde jeg også selv fornøjelsen af at deltage i en svømmehappening, der netop satte fokus på, at vi skal arbejde fokuseret på at øge genanvendelsen, fremme cirkulær økonomi og forebygge plast i havet.
Plast er et værdifuldt og nyttigt materiale
Jeg er, som nævnt, helt på linje med Steffi Schroeter og Mette Curdt, når det handler om holdningen til plast i naturen, men jeg mener, at de rammer forbi skiven, når visionen er at omdanne Bornholm til en ø helt uden plast.
Plast er nemlig langt bedre end sit ry, og materialet har mange nyttige egenskaber i rigtig mange forskellige sammenhænge. Se bare på indretningen af vores hjem med hensyn til tv, køleskab, køkkenmaskiner mm, hvor plast spiller en afgørende rolle.
Hvis vi forbyder plast, så skal vi eksempelvis også undvære vindmøllevinger, solceller, medicoprodukter og alle former for moderne kommunikationsudstyr.
Derudover vil et forbud også betyde en stor udfordring i forhold til vores biler og fly, hvor plast i stadigt stigende grad erstatter metal, hvilket er med til at gøre transportmidlerne lettere. Og når vægten falder, så går både benzinforbruget og CO2-udledningen den samme vej.
Når folk har set sig sure på plast, så er det særligt plastemballage, der står for skud. Imidlertid er det vigtigt at huske på, at plastemballage mindsker vores madspild markant. F.eks. kan 1,5 g plast rundt om en agurk øge dens holdbarhed med 14 dage, og det er under 5 pct. af en fødevares miljøbelastning stammer fra dens emballage? Langt hovedparten af miljøbelastningen stammer fra produktion og transport.
Der er ingen tvivl om, at vi skal blive bedre til ramme en skraldespand, når vi skal af med vores plastaffald, og vi skal også blive bedre til at genanvende den indsamlede plast. Så hvis vi taler om at gøre Bornholm til en ø fri for plastaffald i naturen, så har det min fulde opbakning. Men at forbyde plast helt – det vil være at gøre os selv en bjørnetjeneste.