Plastindustrien søger plastmagere!

Plastindustrien er på jagt efter nye plastmager-ambassadører, som kan fortælle den gode historie om faget og branchen på Facebook. Er du den rette? Eller er der en anden oplagt kandidat i din virksomhed?

Del:

Bliv plastmager-kampagnen har af flere omgange været med til at levere rekordstore optag på plastmageruddannelsen på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

Nu er Plastindustrien på jagt efter en håndfuld nye ambassadører, der vil være med at føre succesen videre på kampagnens Facebook-side.

Det forventer vi af dig

De rigtige profiler til opgaven er plastmagere, som…

  • Er færdigudlærte og i gang med et interessant job i en plastvirksomhed
  • Kan inspirere andre unge til at vælge en karriere i plastbranchen
  • Kan fortælle historien om sig selv og sit arbejde gennem ord, billeder og video på vores Facebook-side med ca. 4-6 månedlige opdateringer.
  • Er ambitiøse og gode til sit fag
  • Er vant til at være på Facebook en gang i mellem…

Det får du (og din virksomhed) ud af at være med

Inden du går i gang, hjælper vi dig med træning i, hvordan du bedst kan løse opgaven. Arbejdet er ulønnet, men giver dig og din virksomhed en masse andet:

  • Din arbejdsplads bliver profileret som et godt sted at arbejde for mange potentielle kommende ansatte
  • Du får indsigt i hvordan man bruger sociale medier professionelt og får trænet din evner til at formidle dit fag
  • Du får et indblik i, hvordan en stor kampagne bliver forberedt og gennemført.

Er du interesseret?

Hvis det lyder som noget for dig – eller for en du kender (fx en ansat i din virksomhed), så hører vi meget gerne fra dig!

Kontakt kommunikationschef i Plastindustrien Asbjørn Lindsø: al@plast.dk / 2689 3020.

Vi forventer at starte ca. 1. april 2018.