Seniorforsker Nanna Hartmann fra DTU Miljø har fået udgivet en videnskabelig artikel, hvor hun bl.a. går i rette med mediers og forskerkollegers kommunikation om mikroplast. I et interview med DR.dk uddyber hun sine pointer fra den videnskabelige artikel.
Nanna Hartmann er seniorforsker på DTU Miljø, og hun har sammen med svenske kolleger fra universitetet i Göteborg offentliggjort en videnskabelig artikel i tidsskriftet ‘Science of the Total Environment’, hvori forskerne opfordrer til en nuancering af den offentlige debat om mikroplast.
Ifølge forskerne kan enkelthistorier om fund af mikroplast i f.eks. fødevarer skabe en skæv opfattelse af, hvor farligt mikroplastik er, og i hvilke mængder vi bliver udsat for det.
LÆS MERE: Miljøforsker – Vores plastik-forskrækkelse er ude af proportion (DR.dk)
Nødvendigt med påpasselighed
Eksempelvis har det vist sig, at nogle af de fundne partikler i tidligere undersøgelser af mikroplast snarere er blevet overført fra luften i laboratoriet end fra de specifikke føde- og drikkevarer, der blev undersøgt.
Til DR.dk forklarer Nanna Hartmann:
– Hvis du ikke er utroligt påpasselig, kan plastikpartikler fra tøj eller fra luften i laboratoriet falde ned og lande oven i de her prøver. Så når du analyserer dem, vil det give et misvisende billede af, hvad der i virkeligheden har været i dit honning, din øl eller dit drikkevand.
Hun uddyber overfor DR.dk:
– Når vi som forskere undersøger mikroplastik, skal vi kunne stå inde for de resultater, vi finder, inden vi går ud med dem og de bliver blæst op i medierne.
Resultater skal ses i en større kontekst
Nanna Hartmann fastslår også, at det naturligvis er centralt, at der fortsat bliver forsket i, hvorvidt der er mikroplast i vores fødevarer, men at det også er vigtigt at se resultaterne i en større kontekst.
Til DR.dk siger Nanna Hartmann afslutningsvis:
– Den type undersøgelser giver os vigtig information om den eksponering, vi som mennesker udsættes for. Vi skal bare huske, at det kun er en lille del af vores samlede eksponering, vi får fra at spise fx muslinger eller havsalt. Det skal ses i en større sammenhæng med vores totale eksponering, som kommer fra mange forskellige kilder.