Plast i havet er en global problemstilling, men vi sagtens gøre en forskel i Danmark ved at være eksemplet til efterfølgelse, og derved skabe de løsninger, som andre skal bruge. Det skriver Christina Busk i debatindlæg hos Altinget Miljø, hvor hun også giver fire konkrete bud på, hvad der skal til.
Bragt som debatindlæg på Altinget.dk 26. april.
Hvert år udledes der globalt store mængder plastaffald til havet. Hvis vi ikke bremser udviklingen, peger prognoser på, at der i 2050 vil være mere plast end fisk i verdenshavene. Derfor er der ingen tvivl: Vi skal handle nu og stoppe svineriet. Det er det erklærede mål for den danske plastindustri.
Derfor er det også positivt, at plast i havet i dag er på dagsordenen som aldrig før! Senest har SF, Å, R og Ø fremsat et beslutningsforslag, der førstebehandles 27. april og har som mål at sikre en effektiv indsats mod plastforureningen.
I Plastindustrien kan vi ikke tilslutte os alle delelementer i beslutningsforslaget. Vi mener, at der et par steder skydes over målet, og at nogle af forslagene er overhalet indenom af den nyeste viden. Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi bifalder den overordnede intention.
Danmark som det gode eksempel
Selv arbejder vi allerede på flere fronter for at kommer problemerne til livs. Det gør vi bl.a. gennem vores storstilede ”Projekt Plastfrit Hav” sammen med Plastic Change og Det Økologiske Råd. At finde de holdbare løsninger er en ekstremt kompliceret opgave, der kræver samarbejde på tværs af sektorer, politiske skel og af nationer og kontinenter. Mere end halvdelen af plasten i havet kommer fx fra fem lande i Sydøstasien.
Vi kan dog sagtens gøre en forskel i Danmark ved at være eksemplet til efterfølgelse, og derved skabe de løsninger, som andre skal bruge.
Vi giver her fire gode bud på, hvad vi fra dansk side bør prioritere i kampen mod plast i havet:
1) Vi skal sikre mere viden
Det er helt afgørende, at vi ikke handler uden at have vores fakta på plads. Det blev senest tydeliggjort af en rapport fra Miljøstyrelsen om mikroplast i spildevand. Vi har længe troet, at plastfibre fra fleecetøj og karklude endte i havet, men rapporten slår fast, at det næsten ikke er tilfældet. Hele 99,7 procent af fibrene bliver nemlig opfanget af renseanlæggene. En stort anlagt indsats her vil derfor være at skyde langt over målet.
Vi anbefaler derfor, at forskningsområdet omkring, hvilke produkter plasten i havet stammer, fra samt påvirkningen af miljø- og sundhedseffekterne af mikroplast, prioriteres langt højere. Det er helt afgørende for, at vi kan målrette indsatsen og opnå den størst mulige effekt med de ressourcer, vi har.
2) Vi skal sætte turbo på design og produktudvikling
Når vi har vidensgrundlaget på plads, kan vi sætte gang i udvikling på flere fronter. Med mere intelligent design kan vi gøre rigtig meget for at sikre, at fremtidens produkter bliver lettere at genanvende og ikke ender i naturen. På de områder hvor vi allerede ved, at der er udfordringer, kan vi også sagtens gå i gang med det samme.
Fra Plastindustriens side har vi bl.a. fokus på emballageområdet. Her kan vi snart lancere et nyt tiltag, der samler vi hele værdikæden for sammen at finde bedre og bæredygtige løsninger i udviklingen af fremtidens produkter.
Det er dog helt afgørende ikke at undervurdere innovationsopgaven. Der er sjældent lette løsninger, og vi skal være helt sikre på, at alternativerne til vores nuværende praksis ikke skaber andre og større problemer.
3) Vi skal skabe et system hvor plastaffaldet har større værdi
I forhold til andre europæiske lande genanvender vi i Danmark en relativt lille andel af vores plastaffald. Det arbejder vi i Plastindustrien på at ændre. Øget genanvendelse gavner nemlig både klima og grøn vækst i vores industri. Vi mener også, at genanvendelse har betydning for, hvordan den enkelte tænker omkring sit plastaffald og for tilbøjeligheden til, at affaldet ender i naturen. Jo højere værdi vi tillægger vores affald, desto bedre bliver det håndteret.
At øge genanvendelsen kræver dog politisk vilje. Det er i dag kommunerne, der ejer dit husholdningsaffald. Modsat forholder det sig for erhvervsaffaldet, der er tilgængeligt for private virksomheder. Tallene viser tydeligt, hvad der fungerer bedst: Vi ligger på en flot europæisk fjerdeplads i genanvendelse af plastemballage fra erhvervene. Vi ligger allersidst, når det kommer til plastemballage fra husholdninger.
Løsningen er oplagt: De danske genanvendelsesvirksomheder skal have fuld adgang til alt plastaffald, så vi kan udnytte den store know how, der er udviklet gennem årene, til at løfte genanvendelsen. Samtidig skal der skabes ensrettede nationale kriterier for, hvordan vi sorterer plasten, så vi kan lave et effektivt og letforståeligt system.
4) Vi skal fokusere på det personlige ansvar
Hverken du eller jeg skal kaste vores affald fra os – og vi skal alle blive bedre til at tage det affald med, som vi ser i naturen. Det lyder simpelt, men det vil faktisk gøre en forskel, hvis vi alle hver især tager ansvar.
Plastindustrien opfordrer til, at der fra politisk side bliver sat fokus på øget oplysning om det personlige ansvar for at få flere borgere til at hjælpe til fx ved de affaldsindsamlinger, som Danmarks Naturfredningsforening og andre gode kræfter står bag.
Der er altså masser af steder vi kan tage fat. Udfordringen er stor – men går vi til opgaven på den rigtige måde, er der også en fantastisk mulighed for at gøre Danmark til mønstereksempel og bringe os selv på forkant med udviklingen.