På Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU i Kgs. Lyngby arbejder Eva Sonnenschein, postdoc i molekylær marinbiologi og professor Lone Gram Netop nu har de to videnskabsfolk et skarpt fokus på plast, men det sker ud fra en lettere utraditionel vinkel – Eva Sonnenschein og Lone Gram leder nemlig efter havbakterier, der kan nedbryde plast.

Begge forskere har gennem deres karriere haft fokus på bakterier i havet, og oprindeligt fik de midler til at lede efter marine mikroorganismer, der kan fungerer som en ny kilde til fx antibiotika.

På Galathea 3 ekspedition for knap 10 år siden samlede professor Lone Gram bakterier ind i havene over hele jorden. Da man senere skulle analysere de bakterier, der var samlet ind, opdagede man, at 45 bakterier fra hele verden så ud til at være identiske.

For at undersøge om dette var tilfældet, og om én bakterie var i stand til at leve over hele jorden, eller om mange forskellige bakterier havde udviklet sig i samme retning, valgte man at kortlægge hele deres genetiske kode, deres genom.

Forskerne fandt dernæst ud af, at bakterierne havde nogle fælles gener, men opdagede også at nogle af disse 45 bakterier havde et gen, der gør dem i stand til at nedbryde nogle typer plast. Det var dog uklart, hvorfor de har havde denne evne, og hvor den kom fra. Eva Sonnenschein og hendes studerende er i gang med at undersøge om bakterierne rent faktisk bruger disse gener til at nedbryde plast.

– Jeg tror på, at bakterier altid vil udvikle sig til at bruge det materiale, der nu engang er omkring dem, kommenterer postdoc Eva Sonnenschein, og mener derfor, at det er logisk at lede efter plastnedbrydende bakterier i nicher, hvor der er meget af det; fx havet.

Interessante anvendelsesmuligheder

Forskere har tidligere fundet bakterier, der kan nedbryde plast, men på meget specifikke steder, fx nær affaldsdeponier, hvor bakterierne formodes at have tilpasset sig miljøet. Der er ikke tidligere blevet ledt efter plastnedbrydende bakterier i det marine miljø.

Med den nye opdagelse valgte Eva Sonnenschein og Lone Gram at gennemgå en stor database, hvor alt kortlagt genetisk materiale for bakterier er samlet. I denne database fandt man flere gener for plastnedbrydning.

Det viste sig altså at der findes mange bakterier i havet, der kan nedbryde plast, der har blot ikke været stor interesse før nu.

Denne opdagelse åbnede helt nye muligheder for fremtidig forskning, og visioner for hvad der kunne komme ud af den nye opdagelse:

– Nej, vi kan ikke bare, når vi har fundet dem og dyrket dem, smide de her bakterier ud i havet, så de kan rydde op for os, men måske de kan bruges de steder, hvor vi kan indsamle mikroplast, og ikke ved hvad vi skal gøre ved det. Måske de engang kan bruges i de industrier der er afhængige af gæringsprocesser fx til produktion af øl, insulin og meget andet, fortæller professor Lone Gram.

Der er stadig lang vej før bakterierne eventuelt kan bruges i industriel sammenhæng, men kunne man finde en måde at accelerere deres nedbrydning af mikroplast, så kan de vise sig at være meget gavnlige.

– Vi er vant til, at bakterier producerer noget for os i industrien, men måske vi skal vende det om nu, måske bakterierne skal fjerne noget for os, afrunder professor Lone Gram.

Forskerne ønsker samarbejde med industrien

Projektet tiltrækker flere studerende på DTU end, hvad de to forskere har ressourcer til at arbejde med. Mange af de kommende bioingeniører drømmer nemlig om at rense verdenshavene for mikroplast.

– Det er netop kommet frem, at langt størstedelen af mikroplasten i det danske spildevand bliver stoppet i rensningsanlæggene. Men så skal vi vel gøre noget ved den indsamlede mikroplast. Det er blot et af mange eksempler på, hvor vores forskning kunne komme ind i billedet, fortæller postdoc Eva Sonnenschein.

Eva håber, at hun nu kan starte sin egen forskningsgruppe, der kan fortsætte med at undersøge emnet – men da de midler man arbejdede for var tiltænkt medicinproduktion, er der behov for nye midler til netop dette formål:

– Vi kunne rigtig godt tænke os en samarbejdspartner i industrien, og det kunne helt sikkert hjælpe os på rette vej, i forhold til at få støtte til vores forskning, eventuelt som et fælles projekt. Hvis der sidder nogen med interesse for at høre mere om de muligheder, som vi tror, at der er i vores opdagelser, så kommer vi med glæde også gerne ud og fortæller og underholder om det, afslutter professor Lone Gram.