B.T. har for nylig bragt en række artikler, der sætter fokus på det problematiske i, at mikroplast ender i havet og i vores fødevarer. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, giver i dette debatindlæg en række konkrete bud på, hvordan vi bekæmper udledningen af mikroplast til naturen.
Nedenstående tekst er bragt som debatindlæg i B.T. den 8. januar 2017:
B.T. har for nylig bragt en række artikler, der sætter fokus på det problematiske i, at mikroplast ender i havet og i vores fødevarer. Som brancheforening for de danske plastvirksomheder er vi i høj grad optaget af, at (mikro)plast ikke på nogen måde ender i naturen.
Plast er et værdifuldt materiale, som bliver brugt i mange nyttige produkter, men vi skal gøre, hvad vi kan for at mindske mængden af mikroplast i miljøet.
For det første skal vi blive langt bedre til at indsamle og genanvende mere plastaffald. Det gælder samfundet som helhed, men det handler også om at tage personligt ansvar for, at f.eks. ens plastpose eller mademballage ikke ender i naturen.
For det andet skal der indføres et EU-forbud imod at dumpe plastaffald på åbne lossepladser, som det f.eks. sker i England og i mange Sydeuropæiske lande. Plast er et let materiale, så det blæser desværre relativt let fra lossepladsen og ned i åer, vandløb og floder.
For det tredje skal vi på EU-niveau forbyde brugen af mikroplast i kosmetikprodukter. I den danske Plasthandlingsplan er der allerede vedtaget et forbud mod dette. Vi ved, at der allerede i dag eksisterer gode alternativer til at bruge mikroplast i fx skrubbecremer. Derfor giver det god mening at udfase brugen af mikroplast her.
Vigtigt med mere viden og en målrettet international indsats
B.T. skriver helt korrekt, at der mangler grundlæggende viden om, hvordan mikroplast påvirker dyr og mennesker. Derfor er vi i Plastindustrien også involveret i flere forskningsprojekter i samarbejde med flere danske universiteter, så vi kan få mere fakta på bordet.
Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre meget i Danmark, men vi må heller ikke glemme nuancerne i problemstillingen. Forskning fra 2017 peger nemlig på, at cirka 95 procent af plastaffaldet ender i havet via flodsystemer. Og stort set hele forureningen kommer fra kun ti floder og fra primært asiatiske og afrikanske lande.
Derfor er det også afgørende, at vi via internationale organisationer får lagt pres på disse lande for at få forbedret deres affaldshåndtering, så vi undgår, at plasten ender de forkerte steder. Det er på globalt plan, at vi for alvor kan rykke noget.