Plastindustriens miljøpolitiske chef Christina Busk er dykket ned i Forsyningsstrategien, som energi-, forsyning- klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) netop har præsenteret. I dette blogindlæg skriver hun, at strategien kan bane vejen for mere genanvendelse af plast på tværs af kommunerne.
Cirkulær økonomi og genanvendelse af klodens ressourcer er vejen frem, hvis vi skal kunne bevare og ikke mindst udvikle vores levestandard.
Det tror jeg, at langt de fleste er enige om, er en god ide, men øget genanvendelse og cirkulær økonomi kommer ikke af sig selv. Hensigtserklæringer, floskler og politiske skåltaler gør det ikke alene – der skal ske noget. Det handler med andre ord om at få skabt de rigtige rammer, der medfører, at grønne forretningsmodeller, investeringer og initiativer blomstrer frem og får bedre levevilkår.
Nemmere tilgang for virksomhederne til plast fra husholdninger
Netop derfor blev jeg også begejstret, da jeg læste Regeringens nye udkast til en strategi på forsyningsområdet – Forsyning for fremtiden. Noget af det det, der særligt bliver lagt vægt på er nemlig, at der åbnes op for adgangen til husholdningsaffaldet. Hvor erhvervsaffaldet i dag er frit tilgængeligt, så har kommunerne i dag noget, der ligner monopol på dette affald.
Som det fremgår af et bilag til forsyningsstrategien, så har det også skabt en fastlåst situation i forhold til investeringer i sorteringsanlæg: Kommunerne har ikke villet investere, når de ikke længere også har adgang til erhvervsaffaldet, der kan være med til at gøre behandlingen af husholdningsaffaldet rentabel. Omvendt vil de private ikke investere, når de ikke kan være sikre på at få adgang til affaldet.
Den knude skal naturligvis løses, og det tror jeg på, vi kan gøre, hvis forsyningsstrategien bliver vedtaget.
Mere ensartet affaldssortering vil være godt for både miljø og industri
Jeg tror, at vi alle har oplevet at stå med noget genanvendeligt plastemballage i hånden, som desværre ’bare’ skal smides i skraldespanden med alt det andet husholdningsaffald. Den situation er – i hvert fald for mit vedkommende – en kilde til decideret frustration. En del kommuner har dog valgt at tage udfordringen op ved at udvikle egne sorteringsordninger for plast i husholdningsaffald, og flere er på vej.
Tanken om at sortere plastemballagen er som udgangspunkt god nok, men for at det skal bringe os nærmere til den cirkulære økonomi kræver det, at den udsorterede plast kan erstatte en anden råvare. En grundlæggende forudsætning er i den forbindelse, at der er en efterspørgsel på de plasttyper og kvaliteter, der bliver sorteret i. En anden forudsætning er, at mængderne af den samme type plast er store nok til, at dem, der skal købe det genanvendte plast, har en forsyningssikkerhed i en høj kvalitet.
Derfor er det et problem, at de enkelte kommuner i dag har rettighed til selv at vælge, hvordan de vil sortere de forskellige plasttyper. Det kan nemlig resultere i, at mængderne bliver for forskellige og for små. Og det er lige netop årsagen til, at jeg er rigtig glad for, at Forsyningsstrategien indeholder et konkret forslag om at analysere, hvordan indsamlingsleddene kan blive mere effektive ved at indføre national ensretning af affaldsindsamling på tværs af kommunerne.
Det er helt sikkert et vigtigt skridt mod at få flere virksomheder engageret i dagsordenen om mere bæredygtig genanvendelse. Derfor er det vigtigt, at folketingets partier ved, at vi i Plastindustrien mener, at forsyningsstrategien både er et godt skridt på vej mod en mere effektiv sektor, men samtidig også et vigtigt skridt til at fremme cirkulær økonomi.