Et Plastfrit Hav kræver et bredt samarbejde

På Folkemødet havde Plastindustrien inviteret en række forskellige organisationer til debat om ’Det store plastikhav eller Plastfrit Hav?’. I det tætpakkede telt i Allinge var der bred enighed om, at udfordringen med plast i havet kræver massivt samarbejde på tværs af industrier, organisationer og landegrænser.  

Del:
Plastindustrien, Plastic Change og Det Økologiske Råd var på Folkemødet vært for debatten ’Det store plastikhav eller Plastfrit Hav?’. Arrangementet er en del af partnerskabet Plastfrit Hav, der netop har til formål at komme udfordringen med plast i havet til livs.

Teltet på Allinge Havn var proppet med virksomhedsrepræsentanter, organisationsfolk, myndigheder og helt almindelige danskere, da debatten blev indledt af Plastindustriens miljøchef Helle Fabiansen:

– Plast i havet er et stort og globalt miljøproblem, som vi skal have gjort noget ved. Det kræver, at vi arbejder sammen, og i Plastindustrien tager vi naturligvis medansvar for at finde de rette løsninger. Plastaffald skal genbruges og nyttiggøres frem for at ende i havet.

Stop tilførelsen af plastaffald fra land

I løbet af debatten blev der sat fokus på, hvordan plastaffaldet i første omgang ender i havet. Helle Fabiansen fortalte, at international forskning viser, at hele 80% af affaldet stammer fra land.

En af de store kilder til problemer er, når plastaffald bliver deponeret direkte ovenpå åbne lossepladser, hvorfra det nemt kan blæse ned i søer, åer og hav. Derfor opfordrede Helle Fabiansen til at se på, hvordan man kan få lukket for tilførelsen af nyt plastaffald i havet:

– Det er altafgørende, at vi får bedre styr på affaldshåndteringen. Selv mange steder i Europa halter det, og det står endnu værre til i fx Kina. Jeg mener, at vi i EU bør gå forrest og indføre et EU-forbud imod at smide plast på åbne lossepladser. Det er bedre, at vi får nyttiggjort eller genbrugt plasten i stedet for, at det blæser rundt på må og få.

Helle Fabiansen fremhævede dernæst, at der allerede i er flere danske plastvirksomheder, som arbejder seriøst og målrettet med genbrug af plastaffald, så det vil være en fordel for alle parter, hvis affaldet ikke ender på lossepladsen.

 

Et problem med mange facetter

I løbet af debatten kom paneldeltagerne også ind på en række andre forhold, der står i vejen for at løse problemet.

Fx fortalte Iver Enevoldsen (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand for Hvide Sande Havn, at havnene i dag er pålagt en bortskaffelsesafgift af staten. Danske havne skal med andre ord betale for at slippe af med det opfiskede – og dermed herreløse – plastaffald som fiskere og lystsejlere har krav på at kunne aflevere omkostningsfrit, når de lægger til kaj. Den afgift er med til at begrænse incitamentet for yderligere indsamling af plastaffald i havet, hvor fx fiskere er mere aktivt involveret, som man kender det fra andre lande.

Helle Katrine Andersen, afdelingschef i DANVA, pointerede, at danske rensningsanlæg i dag ikke er gearet til at filtrere mikroplast fra, men at rensningsanlæggene meget gerne vil medvirke til at teste forskellige membranløsninger. Evt. ny regulering på området vil – ifølge DANVA – være en bekostelig affære, hvorfor det er vigtigt, at undersøge den særlige problematik med mikroplast mere nøje.

På tværs af panelet var der enighed om, at der er brug for mere vidensindsamling og flere undersøgelse for at blive klogere på problemets mange facetter og detaljer. Og i det hele taget foregik debatten i en yderst konstruktiv ånd med fokus på at fastholde et bredt samarbejde for at komme plastaffald i havet til livs.