Velkommen til det nye plast.dk!

Du kan fra i dag opleve en helt ny version af Plastindustriens hjemmeside. Vi håber, du vil tage godt imod den.

Del:

Med omkring 20.000 månedlige besøg fungerer Plast.dk allerede i dag som et virtuelt samlingspunkt for plastbranchen og for folk med interesse i vores materiale og vores industri. Med det nye site vil vi udbygge den position.

Asbjørn Lindsø, kommunikationsansvarlig i Plastindustrien

Plastindustriens hjemmeside plast.dk har fået et gevaldigt ansigtsløft. Nyt design, versioner på tysk og engelsk, god visning på mobile enheder og nye og bedre nyhedsbreve er nogle af de helt nye elementer.

Kommunikationsansvarlig Asbjørn Lindsø siger:

– Med omkring 20.000 månedlige besøg fungerer Plast.dk allerede i dag som et virtuelt samlingspunkt for plastbranchen og for folk med interesse i vores materiale og vores industri. Med det nye site vil vi udbygge den position og sikre, at vores mange besøgende møder os og dermed branchen fra vores bedst mulige side.

Nyt medlemssystem sikrer bedre medlemskommunikation

Også under overfladen gemmer der sig nye features Som en del af hjemmeside-skiftet lancerer Plastindustrien nemlig også et helt nyt medlemssystem.

– Vi er som organisation afhængig af at kunne nå vores medlemmer med den rigtige kommunikation. Det får vi nu helt optimale forudsætninger for at kunne levere, siger Asbjørn Lindsø.

Til efteråret lancerer Plastindustrien også et nyt leverandørregister. Her skal der skabes nye forbindelser mellem Plastindustriens medlemmer og potentielle kunder. Mere om denne nye medlemsservices følger.

Det nye plast.dk er udviklet sammen med webbureauet Peytz & Co.