AddiFab har netop modtaget 12 mio. kr. fra EU til at videreudvikle virksomhedens metoder til at producere forme til sprøjtestøbning i metal- og keramikmaterialer. Projektet kan allerede nu få tiden på fremstillingen af forme til sprøjtestøbning ned på en uge.
AddiFab udvikler 3D-printere, der kan producere komplekse formværktøjer i en speciel polymer, og har netop modtaget godt 12 millioner kroner fra EU-projektet Horizon-2020 til at videreudvikle deres sprøjtestøbeforme til metal- og keramikmaterialer. Pengene kommer fra puljen for Innovation i små og mellemstore virksomheder (SME-Instrumentet)
AddiFab’s mission er at gøre vejen fra bestilling til levering kortere i forhold til udvikling af støbeforme. Ambitionen for det nye projekt er at kunne producere færdige støbeforme på et døgn. Virksomheden har tidligere fået økonomisk støtte fra Innovationsfonden for deres arbejde med Sacrifical Thermoplastic Injecion Molding (STIM) og nu har EU også valgt at satse på virksomhedens gode ideer.
I det tidligere projekt, finansieret af Innovationsfonden, blev STIM konceptet brugt for første gang til at fremstille forme til metal og keramik-sprøjtestøbning. Kort efter lykkedes det for første gang at producere forme, der kan bestilles og produceres indenfor samme uge.
Projektet, hvor også DTU samt to andre danske virksomheder deltog, opdagede man flere muligheder for forbedring i forhold til brugervenlighed, der nu skal videreudvikles så STIM bliver mere konkurrencedygtigt.
Er du og din virksomhed interesseret I at høre mere om STIM-MC projektet, så kontakt Uffe Ditlev Bihlet, projektleder på udb@addifab.com eller +45 9385 3630.