Strategi for håndtering af plastaffald vinder Plastic Pavilion Student Awards

Vinderprojektet Clean Up Freetown er udarbejdet af Emilie Steuch, Kehong Song og Nicholas Davine (som ses på billedet), fra Det Kongelige Danske Akademi.

Vinderen af Plastindustriens konkurrence for arkitektur- og designstuderende – Plastic Pavilion Student Awards – demonstrerer en strategisk og praktisk løsning til genanvendelse af plastaffald i Freetown, Sierra Leone. Finalisterne blev fejret ved en prisuddeling i Plastic Pavilion.

Del:

Projektet Clean Up Freetown vinder Plastindustriens konkurrence Plastic Pavilion Student Awards for at adressere udfordringen med plastaffald i Freetown, Sierra Leone og præsenterer en model for at genanvende plastaffaldet lokalt.

Projektet er udarbejdet af Emilie Steuch, Kehong Song og Nicholas Davine, studerende på det fælles kandidatprogram Strategic Design & Entrepreneurship på Copenhagen Business School og Det Kongelige Akademi.

Finalisterne blev fejret ved en prisoverrækkelse i Plastic Pavilion under UIA World Congress of Architects, hvor én af vinderne, Nicholas Davine, præsenterede arbejdet og fik overrakt prisen.

– Winning the competition is a fantastic recognition for our hard work during the semester – and a welcome reward for us in addressing complex global challenges. As architects and designers, we have a responsibility to provide innovative and practical suggestions to the myriad of local and global crises we are facing, through knowledge sharing and transdisciplinary collaboration, fortæller Nicholas Davine.

Samarbejde med Ingeniører Uden Grænser

Clean-Up Freetown blev lavet i samarbejde med NGO’en Ingeniører Uden Grænser, der søgte praktiske løsninger til håndtering af plastaffald i Freetown.

Skalamodel af plantekassen i genanvendt plast fra Clean Up Freetown-projektet.

Gruppen har udviklet en skalamodel af en plantekasse i genanvendt plastaffald, som kan bruges til produktion af fødevarer. Projektet beskriver desuden strategi for at skalere projektet og uddanne og inddrage lokalbefolkningen i indsamling, sortering og genanvendelse af affaldet, forklarer Nicholas Davine:

– Our core focus was to provide knowledge and tools to the locals of Freetown, where education surrounding opportunities with plastic are lacking. By doing this, we are (hopefully) enabling local communities to not only address the problem with minimal external interference, but also allow locals to use these new skills to enrich their daily lives.

Imponerende koncept

Jurymedlem Mikkel A. Thomassen, partner i Smith Innovation, gav alle finalisterne feedback under prisoverrækkelsen, hvor han forklarede juryens valg af vinderen:

Jurymedlem Mikkel A. Thomassen, partner i Smith Innovation, deltog i prisoverrækkelsen og gav feedback til de tre finalister.

– Projektgruppen har lavet et gennemarbejdet forslag med fokus på at få social og miljømæssig til at gå hånd i hånd. Projektet er i sit udgangspunkt optaget af at forstå de sociale og fysiske forudsætninger, knyttet til den bestemte lokalitet, Freetown, og anviser med afsæt heri konkrete bud både på genanvendelse af plastaffald og udvikling af byen.

Juryen består desuden af Lene Espersen, tidl. adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder bestyrelsesformand i Green Hub Denmark, og Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent i Plastindustrien.

– Alle tre finaleprojekter er gennemarbejdede og har et højt fagligt niveau. Finalisterne har til fælles, at de alle demonstrerer et skift fra en lineær til en cirkulær tankegang samt, at de gennem håndgribelige løsninger og inddragelse peger på, hvordan vi kan tage et større ansvar for vores globale ressourceforbrug. Jeg glæder mig til at se, hvordan Plastindustrien fremadrettet vil arbejde med idéerne med henblik på at sikre, at de planetære grænser ikke overskrides, afrunder Mikkel A. Thomassen.

Vinderen modtager en pengepræmie på 20.000 kroner.

De to andre finaleprojekter er ‘Plastic Weaving’ af Laurits Thingholm og ‘Breaking the Mold: Recycled Off-Cut Tiles” af Otto Hallstrup & Santiago Rendon. For mere information om konkurrencen og de konkurrerende projekter, gå til: plasticpavilion.com/student-awards.

Se billeder af finalisterne

De tre finalister: Otto Hallstrup & Santiago Rendon (tv), vinder Nicholas Davine (i midten) og Laurits Thingholm (tv.)
Fra venstre: Camilla Hedegaard Møller, leder af kandidatprogrammet Strategic Design & Entrepreneurship på The Royal Danish Academy, Otto Hallstrup & Santiago Rendon – finalister, Nicholas Davine – vinder og Laurits Thingholm – finalist.