Arburg-maskine bliver blikfang på fælles Skills-stand

Når de unge kommer forbi vores stand på uddannelsesmessen Skills, kan de opleve, hvordan plastproduktion foregår i praksis. Maskinproducenten Arburg har nemlig udlånt en sprøjtestøbemaskine, som skal stå på standen i alle messedagene.

Del:

Danmarks største uddannelsesmesse er lige om hjørnet. Vi glæder os især til at møde en masse unge mennesker på vores stand, som vi har i fællesskab med blandt andet Værktøjsindustrien i Danmark (VID).

Michael Kylling, adm. direktør i Arburg

For at gøre det ekstra interessant for de unge at besøge vores stand, vil der være en række forskellige værktøjer og maskiner, der viser plastmager- og værktøjsmagerfaget frem.

Den største af dem er en sprøjtestøbemaskine, som maskinproducenten Arburg har udlånt til formålet.

Michael Kylling, adm. direktør i Arburg, siger:

– Uddannelsesområdet er et stort og vigtigt tema for hele Plastindustrien og for Maskin- og Værktøjssektionen, hvor jeg er medlem af bestyrelsen. Det er derfor helt oplagt for Arburg at deltage på den fælles branchestand og støtte op om, at de unge mennesker får det bedst mulige indtryk af plastbranchens mange facetter og muligheder.

Demonstrerer plastproduktion for unge

Arburg opstiller en Allrounder 370E

Arburg opstiller en Allrounder 370E – en elektrisk sprøjtestøbemaskine, som er energioptimeret og kan sikre en billig drift.

Sprøjtestøbemaskinen er desuden velegnet til at bruge med alle typer af plastmaterialer – også til produktion med biobaseret og genanvendt plast. Maskinen er udstyret med en 3-akset robot, som gør det muligt at vise mulighederne for robotstyring og automatisering frem.

– Vi kommer fra Arburgs side til at deltage på messedagene med nogle erfarne folk på standen, som kan fortælle de unge om produktion, automatisering og de mange spændende uddannelses- og jobmuligheder i vores branche, siger adm. direktør i Arburg Michael Kylling.

Arburg har gennem mange år haft et godt samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole, som har ti sprøjtestøbemaskiner fra maskinproducenten stående til brug for deres uddannelsesaktiviteter.

Vil du også med på Skills?

Messen foregår i dagene den 2.-4. februar. Fredag den 3. februar kl. 15-17 er Plastindustrien sammen med Værktøjsindustrien i Danmark værter for et fælles besøg.

Her vil vi give en rundvisning på vores stand og på messens andre spændende områder. Der vil være forplejning og gode muligheder for at netværke med uddannelsesansvarlige og virksomheder med interesse for lærlingeområdet inden for begge brancher. Tilmeld dig her.