Besøg Skills sammen med Plastindustrien og Værktøjsindustrien

Tag med og oplev Danmarks største uddannelsesmesse DM i Skills sammen med Plastindustrien og Værktøjsindustrien fredag den 3. februar kl. 15-17. Plastmageruddannelsen er for første gang nogensinde med på messen som demofag.

Del:

Fredag d. 3. februar fra inviterer Plastindustrien sammen med Værktøjsindustrien i Danmark (VID) din virksomhed til at besøge DM i Skills sammen med andre uddannelsesansvarlige.

Plastmageruddannelsens og værktøjsmageruddannelsens deltager på årets messe med en fælles stand. Seniorkonsulent for uddannelse i Plastindustrien Jo Dietrich og sekretariatsleder Bjørn Bagge fra VID er sammen værter for besøget. Tilmelding er nødvendig, se formular forneden.

DM i Skills er Danmarks største uddannelsesmesse for folkeskolelever i 7-9. klasse.  Der kommer flere tusinder skoleelever fra lokalområdet, som alle skal vælge ungdomsuddannelse i løbet af udskolingen.

Messen flytter rundt i landet hvert år og foregår denne gang i Fredericia d. 2-4. februar 2023.

LÆS OGSÅ: BlivPlastmager-kampagnen får ansigtsløft og ny medlemsside

Plastmageruddannelsen deltager som demofag!

For første gang nogensinde er plastmageruddannelsen med i DM i Skills som demofag.

De fleste erhvervsuddannelser kæmper en brav kamp om de unge, og det gælder også for plastmageruddannelsen. Uddannelsen har længe været repræsenteret via de 2 plastskolers stande – Den Jydske Håndværkerskole og AMU SYD.

Her har de været en del af skolernes samlede udtryk og derfor druknet lidt i de øvrige mere kendte uddannelser. Det trods gæve forsøg fra alle parter på at fremhæve plastmageren på forskellig vis – fx har kampagnen BlivPlastmager været synlig på standen, og Plastindustrien har haft ambassadørkorpset med til at snakke med de unge.

Det er et stort skridt for uddannelsen at blive demofag, fortæller seniorkonsulent Jo Dietrich:

– På Skills er meget vigtigt at være med som såkaldt demofag. Det kan lyde som en detalje, men det er ret stort og betyder fx, at plastmageren får et skilt hængende ned fra loftet, hvilket giver synlighed, og at uddannelsen nævnes i en folder, som alle unge render rundt med på messen og tager med hjem til mor og far.

En anden vigtig pointe omkring, at plastmageruddannelsen er blevet demofag er, at det næste skridt kan være at få uddannelsen gjort til konkurrencefag, hvilket vil give endnu større synlighed på messen. Her skal lærlinge dyste mod andre og deltager således i den samlede kåring af vinderne af konkurrencerne.

DOWNLOAD: Program for DM i Skills 2023

Tilmeld dig

Flere store virksomheder deltager i DM i Skills. Du er hermed inviteret til at deltage i det fælles besøg på messens anden dag den 3. februar kl. 15-17. Tilmeld dig i formularen herunder.

Du er også velkommen til at kigge forbi standen i løbet af dagene. Du finder plastmageren og værktøjsmageren på en fælles stand. Den præcise placering følger.

DOWNLOAD: Skills 2023 – hal- og standoversigt

Besøg Skills sammen med Plastindustrien og VID - 3. februar 2023

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Tilmeld dig her

Hvornår

Startdato
3. februar 2023
Tidspunkt
15:00 - 17:00

Hvor

Sted
MESSE C
Adresse
Vestre Ringvej 101
Postnummer
7000
By
Fredericia

Tilmelding

Pris
Gratis
Registreringsfrist
18. januar 2023
Antal pladser
15

Kontaktpersoner

Jo Dietrich

Tlf.: 2489 3247
Mail: jd@plast.dk
Jo Dietrich