Ny film fremhæver fordelene ved plastisolering

Plastisolering giver en lang række fordele i byggeri: slanke konstruktioner, flere kvadratmeter, lang levetid, flot arkitektur, og så kan isoleringen genbruges eller genanvendes. Det bliver udfoldet i en ny film om plastisolering som et led i kampagne ’Realistisk om plast’.

Del:

Moderne isoleringstyper i plast skiller sig ud fra mere kendte og traditionelle isoleringstyper med nogle nye og attraktive egenskaber.

Det fortæller Claus Jørgensen, teknisk chef i Sundolitt og Tommy Bundgaard, indehaver af Panelbyg om i en nye film, der sætter fokus på fordelene ved plastisolering.

Filmen er den del af kampagnen ’Realistisk om plast’ og har til formål at fremhæve, hvordan plast anvendes – og giver en række forskellige fordele – inden for byggeriet.

– I Danmark har vi været lidt mere traditionsbundne og holdt fast i de traditionelle isoleringsmaterialer, men nu er tiden inde til at kigge på en moderne type isolering, som har andre og bedre isolerende egenskaber i takt med, at isoleringskravene er stigende, fortæller Tommy Bundgaard, indehaver i Panelbyg i filmen.

Energioptimerende PIR-isolering

En fordel ved at bruge PIR-isolering er produktets særligt gode isoleringsevne og effektivitet, forklarer Tommy Bundgaard, indehaver af Panelbyg

– Med plastisolering kan man lave nogle slankere konstruktioner, hvilket giver flere kvadratmeter. Det giver samtidig nye arkitektoniske muligheder for at lave nogle flotte løsninger. Den afledte effekt afhænger af hvilken bygningsdel, der isoleres.

For væggenes vedkommende har det en æstetisk effekt i form af smallere vinduesnicher og bedre lysindfald, men det betyder også flere effektive m2 pr. byggeri.

For et typisk parcelhus giver PIR-isolering i omegnen af 5-7 m2 ekstra boligareal.

– Det er særligt en fordel i renoveringsprojekter, idet at mange gamle huse ikke er bygget til at have så meget isolering, som det kræves for at opnå energirammen i dag, uddyber Tommy Bundgaard.

EPS-isolering egner sig til genanvendelse

For EPS-isolering gør mange af de samme fordele sig gældende, forklarer Claus Jørgensen, teknisk chef i Sundolitt i filmen:

– Isoleringsevnen i plastisolering er generelt rigtig god. Der findes plastisoleringsprodukter helt ned fra de lave varmeledningsevner op til de normale konventionelle typer, og kan på den måde indgå i mange konstruktioner og optimere konstruktionerne.

Desuden fremhæver Claus Jørgensen, teknisk chef i Sundolitt i filmen, at EPS-isolering generelt egner sig godt til genbrug og genanvendelse:

– Enten kan man genbruge isoleringspladerne. Ellers kan man granulere isoleringen og gå helt ned i den oprindelige substans og lave nye EPS-råvarer af materialet, som kan bruges i produktionen af nye isoleringsplader.

Se filmen her:

*Hvis ikke du kan se filmen indlejret ovenfor, kan det have med dine cookie-indstillinger at gøre. Find filmen her i stedet: www.youtube.com/watch?v=dAqlRJ3aJgs&t=2s

LÆS OGSÅ: Sådan kan du støtte op om ‘Realistisk om plast’-kampagnen

Medlemmer af Plastindustrien kan få adgang til at downloade alle film, animationer, præsentationer og grafikker fra kampagnen via den digitale indholdshub, som du kan bruge i din egen eller i din virksomheds kommunikation.

Kontakt kommunikationskonsulent Christine Hoeg Hanson på chh@plast.dk for at få adgang.