WITTMANN-BATTENFELD fejrer 10 års jubilæum

Den 13. og 14. juni i år fejrer WITTMANN-BATTENFELD sit 10 års jubilæum, og viser i den forbindelse kunder og partnere de resultater frem, som virksomheden har opnået gennem det sidste årti.

Del:

Jubilæet er muligt, da BATTENFELD Kunststofftechnik GmbH i Kottingbrunn tilbage i 2008 blev overtaget og integreret i WITTMANN-koncernen.

Og dét har vist sig at være en god beslutning, da integrationen både har medført fornyet produktprogram og udvidet kapacitet i Kottingbruun-fabrikken. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Nye maskiner har medvirket til virksomhedens succes

WITTMANN-koncernen består af to hovedafdelinger: WITTMANN BATTENFELD og WITTMANN. Hvor WITTMANN BATTENFELD har en markedsposition som sprøjtestøbemaskine fabrikant og specialist inden for avanceret procesteknologi.

Da omfatter WITTMANNs sortiment robotter og automationssystemer, materialeforsyningssystemer, materialetørringsenheder, gravimetriske og volumetriske doseringsenheder, kværne, temperaturregulering og køleenheder.

Sammenlægningen har medført, at WITTMANN BATTENFELD kan tilbyde både maskiner og periferiudstyr fra den samme virksomhed. Virksomheden nævner ydermere i pressemeddelelsen, at virksomhedens nye PowerSerie-maskiner har medvirket til, at de har oplevet stor succes på markedet siden integrationen.

Et jubilæum, der vil blive fejret over to dage

Jubilæet løber hen over to dage, hvilket giver virksomhedens kunder og partnere mulighed for at lære mere om virksomheden samt se nogle af de resultater, der er opnået gennem de sidste 10 år.

Resultaterne vil blive visualiseret gennem flere produktionsopstillinger, der vil blive fremvist under en rundvisning i Kottingbruun-fabrikken.

Derudover har de besøgende også mulighed for at få mere dybdegående informationer og oplysninger om de procestekniske temaer, der fremvises. Det sker i det såkaldte ”Expert Corners”.

De besøgende vil også kunne lytte til Johannes Schilp, prof. dr.-ing., der vil give Key Note talen, hvori han via et eksempel vil vise strukturen af cyber-fysiske produktionssystemer samt fordelene ved den praktiske implementering.