ENGEL viser nye Inject 4.0-produkter frem på stor tysk oktober-messe

Her ses ENGELs nye maskine i e-mac-serien, e-mac 280,

Den 16.-20.oktober afholdes den store messe Fakuma i den sydtyske by Friedrichshafen. Med på messen er den plastvirksomheden ENGEL, viser en række af deres nye produkter frem.

Del:

For 25. gang vender den stort anlagte Fakuma-messe tilbage. Det sker den 17.-21. oktober, hvor dørene åbnes op for et mekka af udstillere fra den europæiske plastindustri.

Med på messen er også den store plastvirksomhed ENGEL. Den store virksomhed er især er kendt for sin produktion af sprøjtestøbemaskiner og en ivrig udstiller på messer rundt om i Europa.

Virksomheden, som har en større afdeling i Danmark, vil på den sydtyske messe vise en række produkter fra sin nye Inject 4.0-linje frem. Heriblandt deres nye smart machine iQ weight control.

LÆS OGSÅ: ENGEL præsenterer nyt energimodul til sit MES e-factory på K-messen

E-mac-serien udvides med ny 280-model

Blandt ENGELs seneste succeser finder vi også de fuldelektriske sprøjtestøbemaskiner fra den stort anlagte e-mac-serie, der blev lanceret i 2012 . Til messen vil ENGEL fremvise dens nyeste model i den succesfulde serie – nemlig e-mac 280-maskinen.

Med den nye model satser virksomheden på at kunne tilpasse sig nye behov på markedet. Her efterspørges nemlig i stigende grad maskiner, der kan producere større emner, der kan integreres i større løsninger.

Friedrich Mairhofer, produktansvarlig for elektriske maskiner hos ENGEL AUSTRIA, håber, at den nye model falder i god jord hos branchen.

– For at øge arealproduktionen og omkostningseffektiviteten anvendes der i brancherne tele/elektronik og teknisk støbning i stigende grad større værktøjer med et større antal kaviteter, siger Friedrich Mairhofer og forklarer videre:

– Denne tendens tager vi højde for med udvidelsen af e-mac-serien, siger Mairhofer. Han fortæller desuden, at man på messen vil vise maskinen i aktion ved at lade den producere stikhuse.

LÆS OGSÅ: Reportage: Industri 4.0-konference en succes – se billeder og præsentationer

Inject 4.0: Besøgende aktiveres og involveres

ENGEL håber i det hele taget på, at virksomhedens store satsning inden for industri 4.0-området vil skabe opmærksomhed på Fakuma-messen.

Således er den nye e-mac 280-model blot ét af flere nye produkter i et stort inject 4.0-program, som ENGEL vil vise de besøgende på messen i oktober.

I det hele taget er ENGELs håb med messen, at de ved at lade de besøgende afprøve deres forskellige maskiner – i de såkaldte ”Expert Corners” – konkret kan lade dem se fordelene ved deres produkter.

Skal du afsted til Fakuma-messen, kan du finde ENGEL i hal A5, stand 5204.