I starten af december måned var der mulighed for at opleve fremtidens boceller midt på Rådhuspladsen i København. Bocellerne var fremstillet i komposit fra virksomheden Fiberline Composites, og det er det samme materiale, der bliver anvendt i vindmøllerindustrien.
I anledningen af 500-året for stiftelsen af Københavns Tømrerlaug har der i starten af december på Rådhuspladsen i København været mulighed for at se, hvordan tømrerfaget har udviklet sig siden da.
Udstillingen på Rådhuspladsen bestod bl.a. af et et projektsamarbejde mellem tømrerelever og arkitektstuderende, der forestod den praktiske samling af to boceller til en boenhed, som er beregnet til studerende og andre med behov for en mindre og flytbar bolig.
Boenheden blev til via et strategisk samarbejde mellem en lang række samarbejdspartnere: KADK, Københavns Tømrerlaug, KHR Arkitekter, Fiberline Composite, DTU og Københavns Tekniske skole. Projektet er støttet af Realdania og Dreyersfond.
Bocellerne er udført af et byggemateriale fra Fiberline Composites i Middelfart. Materialet er et kompositmateriale, glasfiber, der bliver bearbejdet som træ, men som har samme styrke som stål.
Kompositmaterialet bliver anvendt flitigt i bl.a. vindmølleindustrien.