Modsat hvad de fleste tror, så peger flere undersøgelse på, at plastikposen faktisk klart bedre for miljøet end poser i bomuld og papir. I et land som Danmark, hvor vi har rigtig godt styr på vores affald, giver forbud mod plastposer derfor slet ikke mening fra et miljøperspektiv. Tværtimod!
Vi kender det alle sammen:
Vi står nede i supermarkedet og skal til at pakke vores indkøb. Så opdager vi, at vi endnu engang har glemt stofnettet eller den gamle plastikpose derhjemme. Og vi bliver ærgerlige over at skulle betale for en ny plastpose, som ud over at koste op til 3,50 kr. også udgør et miljøproblem.
Men er plastposen rent faktisk et miljøproblem, og er det bedre at bruge bæreposer af papir eller bomuld? Og skal vi gå så vidt som til et forbud mod plastikposer i supermarkeder og i tøjbutikken, sådan som man fx har gjort i Italien og Californien?
Nej! Ikke hvis vi vil miljøet det bedste. Slet ikke et land som Danmark, hvor vi faktisk har rigtig godt styr på vores affald.
Faktum er nemlig, at flere undersøgelser viser, at plastposen vinder over poser af både papir og bomuld, når det kommer til at belaste miljøet mindst muligt. Se en oversigt over undersøgelserne her.
Plastikposer er bedre for miljøet end papirsposer og bomuldsposer
Helt essentielt for klima- og miljøbelastningen af de forskellige posetyper er, hvor mange gange vi genbruger dem. En rapport fra EU Kommissionen peger på, at du skal genbruge din papirpose minimum fire gange, for at CO2-aftrykket bliver mindre end en plastposen i materialet HDPE. Men en papirspose tåler ikke nedbør og væsker som fx kødsaft og går i det hele taget let i stykker. Derfor er papirposerne svære at genbruge for forbrugeren. Plastposen derimod kan bruges igen og igen.
Så ikke alene er plastposen klimabelastning mindre end papirposen i udgangspunktet. Den har også potentiale til slå den med utallige længder, hvis vi genbruger den!
Når det kommer til bomuldsposer (det du måske også kalder muleposer), så viser EU Kommissionens undersøgelse, at den skal genbruges 131 gange, før dens klimaaftryk bliver mindre end plastposens. Og det sker ikke praksis. Et engelsk studie har nemlig vist, at forbrugerne i gennemsnit bruger deres bomuldsposer 51 gange. Derfor er muleposen heller ikke nogen miljømæssig god forretning.
Hvad er så det bedste valg til dine indkøb?
Så hvad skal du gøre som forbruger? For det første skal du naturligvis ikke smide din pose fra dig i naturen eller andre steder – og det gælder uanset om den er lavet plastic, papir, bomuld, bioplast eller noget femte.
Dernæst er det min klare anbefaling, du ikke køber papirposer i stedet for plastposer for at gøre miljøet en tjeneste. Ikke alene peger meget på, at papirposerne er markant dårligere for miljøet end poser af plast – de er også svære at genbruge.
Og det er min tredje anbefaling: Vælg poser, der kan genbruges, og brug dem rigtig mange gange, før du til sidst bruger den som affaldspose.
Jeg foretrækker selv at have en almindelig plastbærepose fra supermarkedet i min taske til mine daglige indkøb. Den kan foldes, så den fylder meget lidt. Når familien tager på lørdagsindkøb medbringer vi en forstærket plastpose af plastmaterialet PP som fx den her, som du sikkert kender. som er stærk, kan bruges utallige gange og kan vaskes af. Dem kan man efterhånden købe i alle supermarkeder.
Plasticposen må ikke ende i naturen
Men hvad så med de plasticposer, der havner i naturen, tænker du måske. Er det ikke skidt? Jo, det er det – også selvom vi er gode til at undgå, at det sker i Danmark. Det vil jeg komme ind på i mit næste blogindlæg (som du nu kan læse her).