Ofte stillede spørgsmål om plastflasker til drikkevand

Der er gennem tiden opstået en række spørgsmål om brugen af plastflasker. Herunder får du svar på de oftest stillede spørgsmål om PET-flasker til drikkevand.

Del:

Kemi og plastflasker

Bisphenol A (BPA)

Der er ingen bisphebol A i drikkevandsflasker. Bisphenol A findes i nogle former for fødevareemballager som f.eks. dåser. Læs mere om BPA her.

Ftalater

Ftalater anvendes som blødgører i PVC. De anvendes ikke i PET-plast, som bruges i drikkevandsflasker. Læs mere om PVC og ftalater her.

Opbevaring

PET-flasker skal opbevares på same måde, som mange fødevarer opbevares. Det vil sige køligt og tørt. Flaskerne skal ikke opbevares i nærheden af husholdningskemikalier, rengøringsprodukter eller produkter med kraftig lugt.

Antimon i vand

Grundstoffet antimon anvendes i meget begrænsede mængder i forbindelse med fremstillingen af PET-plast. Stoffet er godkendt til denne brug, og der er en grænseværdi for hvor meget, der migrerer til vandet. Når der testes for antimonindholdet i vand, er indholdet i vandet væsentligt under de tilladte grænseværdier.

Genbrug af plastflasker

Almindelige PET-flasker er ikke beregnet til at blive genfyldt og genbrugt mange gange, men dette skyldes primært hensynet til hygiejnen og dermed din sikkerhed og sundhed som forbruger. Har du behov for at kunne genfylde din vandflaske, bør du købe en særlig flaske beregnet til genfyldning.

Genanvendelse af plastflasker

I Danmark er vi omfattet af dansk retursystem. Det betyder, at vandflasker returneres og råvaren genanvendes til nye produkter – eksempelvis til kødbakker af PET.