Oftede stillede spørgsmål om plastposer

plastic pose

Her på siden har vi samlet svarene på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om plastpose og deres miljøfordele og -ulemper kontra poser af andre materialer.

Del:

Hvor mange plastbæreposer bruger danskerne?

Danskerne bruger ca. 460 mio. bæreposer om året. Det er et samlet tal for både plast- og papirposer. Det svarer til ca. 85 poser pr. dansker pr. år. Tallet er udregnet på basis af Skatteministeriets opgørelse over statens indtægt på den danske afgift på bæreposer.

Hvor meget plast bruges til plastbæreposer?

Der bruges i dag godt anslået 9.000 tons plast til bæreposer i Danmark. Det svarer til ca. 1,5 pct. af det samlede plastforbrug i Danmark.

En almindelig plastbærepose fra supermarkedet vejer ca. 20 gram og kan fragte 15 kg og rumme 10-15 liter. En plastbærepose kan altså fragte ca. 750 gange sig egen vægt.

Hvorfor er plastposer så dyre?

En plastbærepose koster ca. 3 kr. i supermarkedet. 1,50 kr. går til afgifter til staten og til fremstilling af posen. Resten af din betaling for en plastbærepose går til supermarkedet.

Hvad slags plast er poserne lavet af? Danske plastbæreposer er hovedsagligt lavet af LDPE – også kaldet Low Density Polyethylen. Plastbæreposer af LDPE er solide poser, der kan bruges mange gange inden de forbrændes og omdannes til energi. Plastbæreposer findes også i tynde udgaver lavet af HDPE – High Density Polyethylen. De bruges i stort omgang i mange andre lande bl.a. Frankrig og England. De tynde HDPE poser går lettere i stykker og er mindre egnede til genbrug.

Hvor kommer plast fra?

Plast laves af råolie. Kun 5 pct. af verdens olieressourcer bruges til at lave alle former for plastmaterialer og -produkter. Resten bruges som brændstof i vores biler, lastbiler og busser og til fremstilling af energi- og varme.

Hvad sker der med plastbæreposerne, når vi smider dem ud?

I Danmark bruger vi typisk vores plastbæreposer flere gange, fordi vi har betalt dyrt for dem. Det kan være til indkøb, biblioteksbøger, svømmetøj, vasketøj etc. Til sidst bruger vi dem til affaldsposer. Husholdningsaffaldet og plastbæreposen havner i forbrændingsanlæg, hvor de udnyttes til varme og el, som vi ellers ville have fremstillet af kul, olie eller gas. En pose giver strøm til en 60 W pære i en time.

Det er også muligt at genanvende poserne til nye plastprodukter, hvilket sker i stigende omfang.

Smider vi danskere mange plastposer i naturen?

I en rapport fra EU-kommissionen fra 2011 er fremgår det, at plastikposer ikke er et miljøproblem i Danmark. Kun i meget få tilfælde ender de i naturen.

Cigaretskodder, indpakningspapir og kapsler er i øvrigt ifølge en københavnsk undersøgelse de tre typer af affald, som vi oftest smider fra os.

Er papirposer bedre for miljøet end plastbæreposer?

Fremstilling af papir kræver store mængder vand og kemikalier og skaber store mængder spildevand og affald. En papirspose tåler ikke nedbør og væsker som fx kødsaft og kan af samme grund ofte dårligt genbruges.

Internationale undersøgelser, der sammenligner miljøpåvirkningerne af bæreposer af papir og plast viser, at plastbæreposer påvirker miljøet mindre end poser af papir.

Hvis vi samtidig inddrager, at en dansk forbruger typisk genbruger sin plastbærepose flere gange, vil plastbæreposens miljøpåvirkninger være lille sammenlignet med bæreposer af papir.

Er poser af bioplast en god miljøløsning?

Bioplast er plast, der laves af fornybare ressourcer som fx majs og sukkerrør i stedet for råolie. Bioplast skal komposteres på industrielle komposteringsanlæg hvis fordelene skal udnyttes. Sådanne anlæg findes ikke i Danmark. Bioplastposerne ender derfor i forbrændingsanlæggene sammen med det øvrige husholdningsaffald, hvor de udnyttes til energi og varme.

Flere undersøgelser (bl.a. denne her)  viser derudover, at miljøpåvirkningen ved at fremstille poser i bioplast er større end ved at fremstille poser i konventionel plast.

Derfor er der ikke umiddelbart nogle miljømæssige fordele ved at bruge bæreposer af bioplast og komposterbart plast frem for traditionel plast i Danmark.

Hvorfor bruger vi ikke alle sammen muleposer?

At vi i højere grad ikke bruger muleposer er  først og fremmest et spørgsmål om forbrugervaner. Fordelen ved at bruge en mulepose af bomuldsstof til sine indkøb er, at posen kan bruges igen og igen. Muleposer af bomuld er dermed et alternativ til plastbæreposen, men en moderne mulepose af plast er det bedste miljøalternativ.

Muleposens fordele udnyttes dog kun, hvis vi husker at medbringe posen/nettet, når vi handler. Mange finder det besværligt at tage pose/net med på arbejde, så man kan hjembringe sine indkøb til aftensmaden.

Fremstilling af bomuld til muleposer medfører store miljøpåvirkninger da der bruges kemikalier og store mængder vand under dyrkning og fremstilling. Når man vasker sin mulepose bruger man også vaskepulver og vand. Det betyder, at bomuldsposen skal bruges rigtig mange gange, før den miljømæssigt er bedre end en plastpose.

Et engelsk studie har vist, muleposer i snit bruges 51 gange, hvilket slet ikke er nok til at gøre bomuld til et  godt materialevalg til poser fra et CO2-perspektiv. Ifølge en rapport fra EU Kommissionen skal bomuldsposen skal bruges 131 gange, før den er bedre end en plastpose, der kun bruges en gang.

Er der alternativer til plastbæreposen?

Bæreposen af fiberforstærket polyethylen-plast (PE) er et alternativ til plastbæreposen, som får stadig større udbredelse. De kan efterhånden købes i mange supermarkeder til en lav pris. Også genbrugsindkøbsposer af polypropylen-plast (PP) – sælges efterhånden i mange supermarkeder.

Fælles for den fiberforstærkede pose og PP posen er, at der bruges mindre energi og der udledes mindre CO2 end ved fremstilling af både den traditionelle plastbærepose og muleposen.

Poser af fiberforstærket plast og PP kan bruges et utal af gange og kan nemt tørres af med en fugtig klud. Undersøgelser viser, at efter blot fire gange genbrug er en genbrugspose af plast alle andre alternativer overlegen.

Ulempen ved både den gammeldags mulepose af stof og dens alternativ af plast er, at man skal huske posen, hver gang man handler. Og det passer dårligt med mange forbrugeres adfærdsmønster, hvor man gerne betaler dyrt for den serviceydelse, som plastbæreposen leverer.