Billedreportage: Populært plastkursus for fysik- og kemilærere

Plastkurserne for fysik- og kemilærere giver rig mulighed for at afprøve forskellige forsøg, der nemt kan integreres i undervisningen på skolerne.

Plastindustrien holder med jævne mellemrum plastkurser for fysik- og kemilærere. DTU var i november vært for et sådan arrangement. Vi har samlet de bedste billeder fra dagen.

Del:

Den 9. november afholdt Plastindustrien endnu et plastkursus for fysik- og kemilærere. Kurset foregik på DTU, der var så venlige at være værter for første halvdel af arrangementet. Dagen startede med oplæg om plastprocesser og -produktion ved innovations- og uddannelseskonsulent hos Plastindustrien Rasmus Gruusgaard.

Anders Egede Daugaard, lektor ved Institut for Kemiteknik på DTU fortalte om plasten set ud fra et kemisk og fysisk perspektiv, hvorefter der var god tid til at prøve diverse forsøg, der også kan laves i laboratoriet på skolerne.

Dagen blev sluttet af med et besøg hos den lokale plastvirksomhed Gerresheimer i Værløse hvor der var rig mulighed for at se, hvordan plastprodukter i praksis bliver produceret..

Samtlige deltagere på kurset svarede i en efterfølgende evaluering, at de ville anbefale kurset til en kollega.
Se billeder fra dagen her (fotograf:Christian Ove Carlsson):

Over 650 fysik- og kemilærere har gennem årene været afsted på Plastindustriens gratis kurser om plast, og det næste kursus afholdes d.14 december på RUC.

Der er allerede fyldt op på de kommende planlagte kurser, men du kan skrive dig på ventelisten til kommende kurser her.