Emballage i plast mindsker madspild

jordbær plast emballage

Vores moderne samfund er utænkeligt uden emballager. Emballagen produceres ikke for sin egen skyld, men for at beskytte produkter under transport frem til forbrugeren. På den måde er fødevareemballage et helt centralt element for at undgå madspil.

Del:

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. Og hvis vi ikke havde plast at pakke fx rugbrødet ind i, ville det tal være væsentlig højere. Plastemballagens fornemmeste opgave er nemlig at beskytte og forlænge holdbarheden af letfordærvelige fødevarer. Samtidig bevares smagen og næringsværdien af fødevarerne.

I gennemsnit vejer en plastemballage kun mellem 1 og 3 % af det indpakkede produkt og repræsenterer i gennemsnit kun ca. 5 pct. af den samlede miljøpåvirkning ved en fødevare.

Spild af fødevarer

Sammenlignet med folk i de ikke-industrialiserede lande har vi i den vestlige verden et højt forbrug af emballage: I gennemsnit bruger vi 180 kg per indbygger i EU sammenlignet med mindre end 10 kg per indbygger i de ikke-industrialiserede lande.

Det lave forbrug skyldes, at de fleste varer produceres lokalt og sælges uden emballage, men det har en kedelig bagside – et højt spild af fødevarer. Derfor kan det i nogle tilfælde godt betale sig at pakke sine fødevarer ind i plastemballage, bl.a. agurken hvis holdbarhed forøges med op til 14 dage med bare 1,5 gram emballage.

I visse lande når ca. halvdelen af fødevarerne aldrig ud til forbrugerne, hvilket kan være direkte livstruende. Til sammenligning er fødevarespildet ved produktion og distribution kun 1-2 pct. i de industrialiserede lande.

I alt spildes der mere end 400 millioner tons frugt og grønt (30-35 % af verdens produktion) og mere end 280 millioner tons korn (15-20 pct. af verdens produktion) hvert år ifølge FN’s landbrugsorganisation (FAO). Det sker især i udviklingslandene pga. dårlig produktionsplanlægning, lang og besværlig transport og dårlige opbevaringsforhold, herunder manglende emballering.

Designguide italesætter madspild

Plastindustriens Designguide til genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere er udarbejde i et tæt samarbejde mellem flere led i værdikæden og øvrige interessenter. Designguiden giver et indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage nemmere kan genbruges og genanvendes, og den giver konkrete eksempler og anbefalinger til design af emballage.

Designguiden tager udgangspunkt i nogle centrale globale agendaer – herunder at reducere mængden af madspild. Det betyder, at designguidens overvejelser og anbefalinger tager udgangspunkt i, at fødevareemballagens hovedformål er at beskytte indholdet, så madspild undgås og holdbarheden forlænges. Samtidig tager designguiden højde for, at emballagedesign ikke må have en negativ indvirkning på fødevarens holdbarhed.

Køb bananer?

Herhjemme ses spild af fødevarer især i forbindelse med underemballering i detailhandlen. Det er supermarkedernes erfaring, at spildet kan være op mod 20 % ved salg af løse bananer i kasser med selvbetjening. Til sammenligning er spild næsten ikke eksisterende ved salg af bananer, hvor man køber et antal, som er indpakket i plastfolie.

Dagligvarebutikkernes markedsføringspolitikker fører ofte til spild (affald) hos forbrugerne. ”Køb 3, betal for 2 og smid 2 væk” er en dækkende betegnelse.

Britiske undersøgelser viser, at forbrugerne kasserer 1/3 af de fødevarer, de køber. Her giver tabet af fødevarer også anledning til emission af 18 mio. t CO2 – dels som følge af nytteløst energiforbrug ved fremstilling og distribution af fødevarerne, dels i form af methanemission fra nedbrydningen af affaldet.

Tal på emballagen

Størstedelen af verdens plastproduktion anvendes til emballage. I EU pakkes 50 pct. af alle produkter ind i plast, men vægten heraf udgør kun 17 pct. af den samlede emballagemængde. Selvom den samlede vareproduktion i EU er steget igennem de seneste 10 år er den samlede emballagemængde ikke steget tilsvarende. Det skyldes bl.a., at man i større omfang bruger plastemballager i stedet for glas og metal.

Sammen med udviklingen af tyndere og stærkere emballager har det gjort, at den gennemsnitlige vægt af emballage til et produkt er reduceret med 28 pct. over de seneste 10 år.

Fremtidens emballage i plast

Udviklingen indenfor emballageproduktion går i retning af at mindske materialeforbruget og øge genanvendeligheden. Der er fokus på materialeminimering og øget genanvendelighed, og materialer tages i brug med nye egenskaber og funktioner.

For eksempel vil anvendelsen af nanoteknologi kunne medføre selvrensende overflader, der gør det lettere at tømme emballagen for indhold. Det vil sammen med fx et intelligent køleskab, der kan aflæse informationer fra de emballerede produkter, være med til at forbedre husholdningernes økonomi og mindske klimapåvirkninger gennem mindre madspild.