Berry Superfos – På vej mod en stærk energikultur

Berry Superfos' nye fuldelektriske maskiner
De nye, fuldelektriske maskiner bruger kun cirka en tredjedel af den energi, som de ældre hydrauliske maskiner bruger på at producere mejeri-emballage.

Berry Superfos i Randers og Stilling satte turbo på energirejsen, da de gik med i Plastindustriens brancheaftale om PSO-refusion. I dag sparer de to danske fabrikker store mængder energi til blandt andet vakuum, kølevand og belysning.

Del:

Indholdet er leveret af Berry Superfos. Tekst og foto af hhv.: Kasper Brøndum Andersen & Peter Gramstrup.

– Uden PSO-aftalen havde vi haft samme energiforbrug som for fem år siden.

Konklusionen kommer uden tøven, da Joel Kjellander er på vej til at vise rundt i de 14.000 m2 store produktionshaller på Berry Superfos-fabrikken i Randers.

Som HSE Manager har han ansvaret for virksomhedens konstante søgen efter energibesparelser på de danske fabrikker i Randers og Stilling. Og selv om der har været nok af ting at fokusere på og vænne sig til, efter Berry Superfos blev en del af den amerikanske organisation Berry Global i 2019, er der ingen slinger i valsen.

– Energi skal være på agendaen på lige vilkår med kvalitet, sikkerhed, økonomi og alt det andet, som man helt naturligt tager på tavlemøder og andre faste møder, siger Joel Kjellander, der blandt andet sikrer, at Berry Superfos lever op til kravene i ISO-certificeringerne, og at ledelsessystemerne hænger sammen på tværs af de danske produktionsfaciliteter.

En større mundfuld end forventet

Den danske sværvægter inden for sprøjtestøbning og termoformning startede ellers lidt på bagkant. Godt nok tilmeldte virksomheden sig brancheaftalen om refusion af PSO-afgiften.

Og Berry Superfos var selv med til at opstille en række indikatorer for energipræstation, EnPI’er, sammen med Energistyrelsen. Men det blev et projekt på få hænder mere end en integreret del af hverdagen. Og topledelsen var ikke for alvor inde i loopet.

– Det er kommet bag på alle, hvor stort et arbejde det er. Du kan sagtens skrive papirerne på et par uger. Men at få det til at leve – det gør man ikke bare lige. For i hverdagen skal vi trods alt stadig producere, siger Michael Elkjær Laustsen, der er Utilities Manager på fabrikken i Randers.

Dermed slår han også hovedet på sømmet i forhold til at få skabt den fornødne opmærksomhed om at spare på strømmen. For i en travl hverdag glider fokus på energien nemt i baggrunden trods mange gode intentioner.

– Både i Randers og i Stilling kan vi tjene penge på at spare energi – og ret nemme penge – men det kan være svært, når vi producerer 24/7, og vi i forvejen knap nok kan følge med det antal ordrer, der kommer ind. Så er der ikke meget overskud og tid til at implementere projekter, siger Michael Laustsen.

Store resultater – fra et godt udgangspunkt

Nu kunne man måske få den opfattelse, at energioptimering i Berry Superfos har trange kår. Det er dog slet ikke tilfældet. Udgangspunktet var rimelig godt, da Joel Kjellander og Michael Laustsen startede i Berry Superfos for et par år siden. Alligevel satte de sig for at få energiprojekterne højere op på agendaen på de to danske fabrikker.

Hvis man får energiledelse til at leve i virksomheden, er det bestemt arbejdet værd.

Michael Elkjær Laustsen, Utilities Manager, Berry Superfos Randers

I forvejen var fabrikkerne certificeret efter ISO 14001 og ISO 50001. Så der blev allerede gjort meget på energi og miljø. Og fokus var til stede fra ledelsen på de to fabrikker og fra hovedkvarteret i Høje Taastrup. Så det var mere et spørgsmål om at minde om, at aftalerne med Energistyrelsen forpligter, og at det er vigtigt at få de nye tiltag ud at leve blandt lederne og de øvrige medarbejdere.

– Michael og jeg kan sagtens komme med indspark, men jeg kan ikke selvstændigt beslutte nye procedurer for maskinpassere eller andre, der skal spare på energien. Det skal med på afdelingsmøder og ind i uddannelsen af medarbejderne og meget mere. Det skal prioriteres, siger Joel Kjellander.

Synlighed helt ude ved maskinerne

Inden turen ned i produktionshallerne forklarer Michael Laustsen og Joel Kjellander, hvordan de har grebet arbejdet an med energiledelse og de øvrige krav i Plastindustriens brancheaftale med Energistyrelsen.

Ud over løbende at holde ledelsen opdateret på de aftalte projekter, har de energiansvarlige konstant mulighed for at få overblik over forbruget i alle dele af det store produktionsområde – helt ned på den enkelte maskine.

– Vi har seks produktionshaller her i Randers med rigtig mange sprøjtestøbemaskiner. De har hver en farve. Grøn er generelt godt, siger Michael Laustsen, som har tændt for en stor skærm der viser en masse rød, gule og grønne bokse med tal og forkortelser på.

De fleste er grønne. Men nogle maskiner er ude af drift og er enten gule eller røde. Når der er planlagt stop, skal der ikke være strøm eller trykluft på, og maskinen skal ikke cirkulere kølevand. Michael Laustsen peger på et par af boksene på skærmen og forklarer:

– Hvis man tager de her tre maskiner, der har produceret bøtter til fødevareindustrien en del år, og sammenligner med den her – der er ny, men som laver samme emner – kan vi se forskellen. Den nye giver op til to tredjedele reduktion af kilowatt-timer pr. kilo. Vi producerer flere millioner kilo om året, så det bliver et regnestykke med store besparelser. Men en ny maskine koster et stort millionbeløb, så vi kan ikke få en god tilbagebetalingstid bare på energibesparelsen.

Mindre trykluft og kølevand giver store besparelser

Robotarm hos Berry Superfos
Robotarmene er nu kun tændt, når behovet er der. Det har givet store besparelser på energi til at producere trykluft i Berry Superfos Randers.

Et konkret eksempel på, hvordan relativt enkle tiltag kan have en stor effekt – hvis medarbejderne spiller positivt med – er fabrikkens mange vakuumløftere.

Vi er gået ned i en af produktionshallerne, og Michael Laustsen standser ved en af vakuumløfterne – også kaldet en robotarm. Tidligere sugede motoren oppe på loftet konstant. Nu er der automatik på. Medarbejderne skal trykke på en knap for at starte suget på løfteren. Så kører den i de 5-10 minutter, den skal bruges, før den selv lukker ned igen.

På den måde er fabrikken nået til, at hver af robotarmene nu kører max to timer i døgnet. Det giver en årlig besparelse på mere end to procent af det samlede energiforbrug hos Berry Superfos Randers. Dertil kommer mindre slid og vedligehold på vakuumpumperne.

– Det er en simpel ting. Men det skabte en masse bøvl i starten. For det er alt andet lige nemmere, at det bare kører hele tiden. Nu skal du lige trykke på en knap og vente på, at der kommer sug på. Det tager måske syv eller otte sekunder, siger Michael Laustsen.

Også på kølevand er der skruet meget ned på forbruget. Faktisk er det lykkedes at spare over 20 procent af vandforbruget ved at måle, kigge på data og justere på ventilerne.

Fyrede for fuglene i et helt år

Vi kommer forbi ”blå stue”, hvor moderne, blå maskiner bogstavelig talt sprøjter mejeri-emballage ud i højt tempo. Michael Laustsen fortæller, hvordan han kort efter sin start i virksomheden undrede sig over, at forbruget af fjernvarme pludselig stak helt af.

En kortlægning afslørede en ventil, som sad fast, så der konstant var fuld varme på den del af anlægget. Men fordi der stod en køleplade lige bagved, var der ingen, der havde bemærket det ude i produktionen.

– Det var cirka halvdelen af vores forbrug, der forsvandt lige ud i den blå luft. Ventilen havde pøset varme ud i et år. Så da vi fik styr på den, sparede i omegnen af en tredjedel af vores varmeforbrug, fortæller Michael Laustsen og understreger, at det næppe var blevet opdaget, hvis ikke det var for det ekstra fokus på målinger og tal, der følger med ISO 50001-certificeringen.

Selv om PSO-afgiften snart er fortid, og Plastindustriens brancheaftale med Energistyrelsen nu er udfaset, peger pilen i retning af, at Berry Superfos arbejder videre ud fra de nuværende værktøjer og standarder. Og med den årlige audit, som følger med ISO-certificeringerne.

– Her i Randers har vi i forvejen en række andre ledelsessystemer, og det er Michaels og min anbefaling til ledelsen, at vi fortsætter med energiledelse, ISO 50001, selv om PSO-ordningen falder bort. Vi kan se rigtig mange fordele i det. Nu, hvor vi har systemerne oppe at køre, kræver det ikke voldsomt mange ressourcer at drifte det, siger Joel Kjellander, der også har sat pris på at være en del af en samlet aftale for plastvirksomhederne.

– Det har været rigtig godt at være en del af brancheaftalen i Plastindustrien. Også på grund af netværket. Det har givet os nogle samarbejdspartnere, som vi har kunnet spørge til råds om forskellige ting. Vi har støttet hinanden.

En naturlig del af hverdagen

Michael Laustsen, er heller ikke i tvivl om, at det fortsat giver god mening at være ISO-certificeret og køre energiledelse:

– Det kan være en uoverskuelig byrde for nogle virksomheder, som måske hurtigt når til den konklusion, at man ikke får nok ud af indsatsen. Men hvis man får energiledelse til at leve i virksomheden, er det bestemt arbejdet værd.

De to energiansvarlige – som også har en tredje ”energikollega” i Stilling – smiler ved spørgsmålet om, hvorvidt de to danske Berry Superfos-fabrikker er ved at opnå en egentlig energikultur.

– Vi skal gerne derhen, hvor energi ikke er sådan en ekstra, lidt træls ting, vi skal huske at tale om. Nej, det skal være en del af hverdagen – lige så vel som at du helt automatisk tager din sikkerhedssele på, når du sætter dig ind i bilen. Der lød også et ramaskrig, dengang det blev lovpligtigt. Men i dag tænker vi jo ikke over det. Det skal bare være noget, man gør, når man arbejder for Berry Superfos, siger Joel Kjellander.