For nylig offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport udarbejdet af DTU Miljø om forskellige bæreposers grønne egenskaber, hvor plastposen blev fremhævet som det fornuftige valg. I dette blogindlæg gennemgår Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, nogle af de mest udbredte påstande og spørgsmål, der har fyldt i debatten.
Plastposer har som aldrig før været til debat som i de seneste uger, og debatten tog for fart, da Miljøstyrelsen fremlagde en bæreposeundersøgelse foretaget af DTU Miljø.
Konklusionen lød ‘Plastposen er bedst for miljøet‘, og undersøgelsen er efterfølgende blevet omtalt i stort set alle landets medier.
I dette blogindlæg vil jeg gennemgå nogle af de mest udbredte påstande/spørgsmål, der har fyldt i den seneste tids debat, som desværre ikke altid har været lige sober og faktuel.
Q: Hvem har foretaget den danske undersøgelse af forskellige bæreposers grønne egenskaber, og hvem har bestilt den?
A: Undersøgelsen er blevet bestilt af Miljøstyrelsen, der ønskede at skabe klarhed i posedebatten ud fra en dansk kontekst, der længe har været præget af myter og usikkerhed.
Det er DTU Miljø, der har foretaget en livscyklusvurdering af de forskellige posetyper ud fra det nuværende forbrugsmønster, og dernæst har undersøgelsen til review hos COWI i overensstemmelse med standarderne ISO 14040/1404. Plastindustrien har således på ingen måde været med til at finansiere undersøgelsen.
Q: Tager undersøgelsen ikke kun højde for produktionsaspektet i forhold til de forskellige typer af poser (plast, bomuld, papir m.fl.)?
A: Nej. DTU Miljø har foretaget en livscyklusanalyse af bæreposerne, hvor der er fokus på både produktion, brug og bortskaffelse (f.eks. genanvendelse og energiudnyttelse) jf. side 5 i rapporten.
Q: Plastposer i naturen er et stort problem i Danmark – derfor kan plastposer jo ikke være det miljørigtige valg?
A: Én pose i naturen eller i havet er naturligvis en for meget, men der er dog bred enighed om, at netop poser ikke udgør et reelt affaldsproblem i Danmark.
En rapport fra EU kommissionen fremhæver netop Danmark, som et de lande, hvor plastposerne er allerbedst under kontrol.
Af et forarbejde til den nye plastposeundersøgelse fremgår det også, at den brede kreds af eksperter, der har bidraget til notatet, er enige om, at når det kommer til bæreposen afskaffelse, så ender den på forbrændingsanlægget og ikke i naturen.
Endvidere har Hold Danmark Rent oplyst Miljøstyrelsen om, at de i forbindelse med deres opgørelse af henkastet affald ikke oplever, at plastbæreposer er et betydende problem.
Q: De 7.100 og 20.000 gange en bomuldspose skal genbruges før den er miljømæssigt bedre end en almindelig plastpose – er det ikke helt forkert?
A: Det er rigtigt, at tallene 7.100 og 20.000 kun dækker én kategori ud af de 15 miljøpåvirknings indikatorer, der er beregnet hver for sig. Livscyklusanalysen viser imidlertid stadig, at for alle af de 15 miljøindikator klarer LDPE-posen sig bedst i 9 af dem og som det dårligste tredjebedst jf. nedenstående skema fra rapportens side 9 .
Q: Hvorfor har undersøgelsen ikke set nærmere på bæreposer af bioplast?
A: 14 forskellige slags poser er blevet nærstuderet – herunder poser af plast, papir, bomuld, komposit og bioplast. Poserne er udvalgt på baggrund af, at de skal findes på det danske marked til salg i 2017. De er vurderet i forhold til hvor meget de kan indeholde volumenmæssigt, vægten af posen, tykkelse og bæreevne.
Generelt klarer en bærepose af bioplast sig lidt dårligere i undersøgelsen end en pose i jomfruelig LDPE-plast – se tabellen på side 10 for en uddybning.
Q: Vil Plastindustrien ikke bare have, at der bliver fremstillet så mange poser som muligt?
A: Nej, det ønsker vi ikke. Vi ønsker, at vi skal leve bæredygtigt med plast. Derfor anbefaler vi også poser, der kan genbruges, sådan som de bæreposer, du kan købe i supermarkedet kan. Generelt har debatten været meget entydig på LDPE poser (som forbrændes) ifht. bomuldsposer (som genbruges). Imellem de to poser, er der mange miljømæssigt fornuftige plastposevalg, som er lavet med fokus på genbrug. Et eksempel kan være en vævet PP pose.
LÆS MERE: Miljøstyrelsen/DTU – Ingen misinformation om plastbæreposer