Velbesøgt seminar om ‘Funktionelle og dekorative plastoverflader’

Blandt oplægsholderne til konferencen var Morten Møller fra Saxe Process, der fortalte om muligheder med in mould labelling.

Der var god opbakning til seminaret ‘Funktionelle og dekorative plastoverflader’, som fornylig blev afholdt af ATV-SEMAPP på Teknologisk Institut i Århus. I denne artikel kan du downloade udvalgte præsentationer og se en række billeder fra arrangementet.

Del:

Plast er et meget alsidigt materiale, der kan formes næsten uden begrænsninger. Et vigtigt element i et gennemført produkt er plastemnets udseende og overfladeegenskaber. For eksempel kan tekst og grafik bidrage væsentligt til produktdifferentiering, og det åbner samtidig mulighed for at kommunikere til slutbrugeren.

Og det var netop disse temaer, der var i centrum, da ATV-SEMAPP-seminaret ‘Funktionelle og dekorative plastoverflader’ fandt sted på Teknologisk Institut i Århus. De mange deltagere kunne opleve oplægsholdere, der satte fokus på bl.a. in-mould labeling, tamponprint, serigrafi, varmepræg, laserindgravering og maling af plast.

Derudover var der også oplæg, som gav indblik i mere eksotiske teknologier som digital UV print, antibakterielle overflader, hydrografik og metallisering ved hjælp af physical vapour deposition (PDV).

Seminaret blev også krydret med en interessant rundvisning i Teknologisk Instituts Tribologicenter, der bl.a. arbejder med forskellige belægninger og overfladebehandlinger.

Moderator for arrangementet var Plastindustriens innovationskonsulent Rasmus Grusgaard. Se hele programmet for dagen her.

Download oplæg:

Nedenfor kan du se/downloade de præsentationer fra arrangementet, som vi har fået lov til at offentliggøre.

Se billeder:

Nedenfor har vi samlet et galleri af billeder fra seminaret.