Hvad kan bioplast bruges til?

Bioplast kan relativt let erstatte traditionel plast i en lang række produkter.

Del:

Majs, sukkerrør, sukkerroer og halm kan bruges til at fremstille de plasttyper, som vi i dag benytter til plastposer, vandflasker, emballager, legetøj og mobiltelefoner.

I 2022 udgjorde den globale kapacitet for produktion af bioplast 2,2 mio. tons. Det svarer til under 1 % af verdens samlede produktion af polymerer.  Kapaciteten i 2022 blev ca. lige ledt fordelt i mellem produktionen af biobaserede/ikke-nedbrydelige polymerer og bionedbrydelige polymerer (henholdsvis 48,5 % og 51,5 %).

Kapaciteten forventes at stige til omkring 6,3 mio. tons i 2027, hvor andelen af bionedbrydelige polymerer forventes at stige til 56,5 pct.

Bedst at bruge biomasse til basisplast

Vi kan spare klimaet for store CO2-udledninger, hvis biomassen bruges til at fremstille basisplast. Basisplast er polyethylen (PE) og polypropylen (PP), som bruges til at fremstille fx vandflasker, legetøj, rør og fødevareemballage.

Basisplast udgør ca. halvdelen af verdens forbrug af plast. Derfor giver det god mening at bruge biomassen til  at fremstille plast, der har de samme egenskaber som dem, vi allerede kender.

PLA baseret på biomasse er den største biopolymer med 20,7 % af markedet, efterfulgt af bionedbrydelige stivelsesblandinger (17,9 %), PE (14,8 %) og PTT (13,3 %). Det viser en undersøgelse fra Nova Institute.