Salen var fuld i Industriens Hus, da Plastindustrien sidst i april afviklede årets bioplastkonference med oplægsholdere fra både ind- og udland til at diskutere ny viden, seneste resultater og definitioner.
Spørgelysten var stor, særligt da den tyske fysiker Michael Carus fra Nova Institut ved Köln gennemgik sine testresultater. Carus, der har 30 års erfaring fra arbejde med bio- and CO2-baseret økonomi, har bl.a. testet 25 klassiske plastprodukter (eks. frugtlabels, fiskenet, børster til fejemaskiner og tyggegummi), og fandt, at de 24 ville kunne erstattes af bionedbrydeligt plast.
Bionedbrydelighed – som er en egenskab hos nogle af bioplastmaterialerne, der gør at plasten nedbrydes biologisk – var i det hele taget en tilbagevendende diskussion på konferencen, og det centrale spørgsmål er her, hvilke produkter der bør produceres med henblik på bionedbrydelighed. Anbefalingen fra Michael Carus er at anvende bionedbrydelighed, når det er umuligt at indsamle produktet efter endt brug med henblik på genanvendelse. Genanvendelse, eller cirkulær økonomi, bør nemlig have højeste prioritet.
Sidst branchen mødtes til Bioplastkonference var i 2020.
Ud over de ovennævnte produkter blev trimmersnoren fra græstrimmere også nævnt som et skoleeksempel på et plastprodukt, der med fordel for miljøet kan fremstilles i bionedbrydelig plast. Det skyldes, at trimmersnoren slides og fordeles som mikroplast i haven, uden mulighed for indsamling.
Gustav Nyström fra det schweiziske forskningsinstitut Empa viste eksempler på økologisk cellulosecoating – en emballage, der sprayes på frugt og grøntsager og forlænger fødevarernes holdbarbar uden at efterlade et emballagerestprodukt. Spørgsmål om hvorvidt den tynde bionedbrydelige coating også kan spises, mangler imidlertid endnu fuld afklaring, men Gustav Nyström så ikke umiddelbart nogen problemer.
Innovationskonsulent i Plastindustrien Rasmus Grusgaard, der havde sat konferencen sammen, ser bioplast som en del af løsningen i den grønne omstilling.
– Der sker rigtig meget inden for udvikling af bioplast i disse år, det er et enormt spændende område at følge. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at bioplast kun er et alternativ til konventionelle plastprodukter, og at man skal afveje fra produkt til produkt, om det giver mening at anvende. Der er nemlig ikke bioressourcer nok til at erstatte el den konventionelle plast, siger Rasmus Grusgaard.
Israelsk affald ender i tyske luksusbiler
Foruden tyske og schweiziske repræsentanter havde også finner, svenskere og en israeler taget turen til Danmark. Sidstnævnte fra den Tel Aviv-baserede virksomhed UBQ, der får en del omtale for tiden. Meget rammende er navnet en forkortelse for ’ubiquitous’ (allestedsnærværende).
Israel sorterer ikke affald, fortalte Sophie Tuviahu, vice president for business development and sales hos UBQ, og erkendte i sit oplæg, at landet er langt bagefter på affaldsområdet. UBQ har patenteret en proces, der omdanner affald fra åbne lossepladser til et kompositmateriale med en negativ CO2-udledning. Affaldet frasorteres metal og mineralsk indhold, men fugt, andet organisk affald og blandede plastfraktioner indgår i UBQ-materialet, der kan tilføjes som filler og nedbringer slutproduktets CO2-udledning.
Den blot 10 år gamle virksomhed producerer i Israel, og en fabrik er under opførelse i Holland, sagde Sophie Tuviahu. Herfra planlægges bl.a. levering til den tyske bilindustri. I Danmark er UBQ en del af Plastcoms materialeprogram inden for bæredygtige løsninger.
– At konvertere husholdningsaffald til en biopolymer i en cleantechproces er ikke kun genialt, men også superfascinerende, siger CEO i Plastcom Lars Kaufmann. Han kalder samarbejdet med UBQ for en unik mulighed for Plastcom til at positionere sig med innovative og bæredygtige materialløsninger
UBQ er vokset med rekordfart og sælger sit biobaserede materiale til store dele af verden.
– Det er da interessant, at der lige nu kører 25.000 Mercedes-Benz rundt i Tyskland med israelsk inventar, sagde Sophie Tuviahu fra scenen i Industriens Hus.
Miljøminister: I har et stort ansvar
Konferencen blev rundet af med oplæg fra dem, der i sidste ende vedtager og administrerer regler og rammer for fremtidens bioplast, miljøminister Lea Wermelin og Åsa Stenmarck fra Sveriges Naturvårdsverket. Lea Wermelin kaldte i sin indledning plastik et af de mest ekstraordinære materialer, der nogensinde er skabt. Hun problematiserede samtidig mængden af plastik, der produceres globalt af ikke mindst olier og opfordrede til, at plast produceret klogt samt med tanke for, hvilke typer plastik der bruges hvornår. Der er med ministerens ord både enorme potentialer og faldgruber i bioplast, der skal tages højde for. Og det kan være svært at få alle faktorer med samtidig.
– Mange af jer her er eksperter; I kender værdikæden, produktionsprocesserne og den forventede levetid for specifik biobaseret plastik, og hvor let det er at genanvende. Og med den viden, mener jeg, der følger et særligt ansvar. Særligt hvis I arbejder tæt sammen med produktion og emballage. For der er ingen tvivl om, at bioplast udgør et enormt potentiale, sagde Lea Wermelin fra scenen.
Den danske miljøminister advarede i sin udgangsreplik mod greenwashing og mindede om, hvor skadelig greenwashing er for planeten og for de reelt bæredygtige løsninger, hvilket kan få andre virksomheder til at tøve med at anvende bæredygtige løsninger.
Der var 160 deltagere på årets bioplastkonference, der var den fjerde i rækken og var arrangeret i samarbejde med Nordisk Bioplast Forening, IDA Polymer og Teknologisk Institut.
Se billeder og oplæg fra konferencen nedenfor:
Hasso Von Pogrell_Bioplastics market data update
Afsaneh Nabifar_Certified Compostable Fiber Based Packaging enables CE
Gunilla Laakso_Walki Trends in Bioplastics Supply
Erwin Vink_A review of JRC’s report LCA of alternative feedstocks for plastics production
Mari Saario_Sulapac – entering the market with new sustainable material
