Konference sætter fokus på muligheder med plast i byggeriet

Plastmaterialer vinder lige nu frem i byggeriet. ATV-SEMAPP stiller skarpt på mulighederne med en konference hos Fiberline Composites 7. oktober.

Del:

Flere steder i bygge- og anlægsbranchen vinder brugen af forskellige plastmaterialer frem. Plasten giver muligheder, men udfordrer også både ingeniører, arkitekter og designere samt producenter af plastprodukter.

Med en konference 7. oktober giver ATV-SEMAPP en grundig introduktion til både kendte og nyere plastmuligheder samt til de materialer, som fremtiden vil bringe.

Arrangementet foregår hos Fiberline Composites i Middelfart og giver derfor en indføring i Fiberlines pultrudering af plastprofiler til krævende plastkonstruktioner.

Derudover byder programmet bl.a. på følgende:

  • Muligheder med PUR i byggeriet
    Jonas Ejlertsen,  COVESTRO
  • PC i byggeriet
    Per Nørgaard, Vink Plast
  • Genbrugsplast i bygge- og anlægsindustrien
    Flemming Christiansen, SP Moulding og Erik Kjellner, SP Extrusion
  • Plast og brand: Krav og eksempler på løsninger
    Anders Dragsted, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
  • PVC i byggeriet
    Ole Grøndahl,  PVC Informationsrådet
  • Sundolitt Climate House: Et lavteknisk, lavenergibyggeri til lav pris
    Claus Jørgensen, Teknisk chef, Sundolitt A/S

Se det fulde program og tilmeld dig her.