Se billeder og download præsentationer fra PUR-sektionens årsmøde 2017

PUR-sektionens sommermøde 2017

Den 18. maj blev der afholdt årsmøde i PUR-sektionen. Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg dannede igen rammen om arrangementet, hvor de vigtigste danske polyuretan virksomheder mødtes til en dag med aktuelle indlæg om, hvad der rører sig i industrien.

Del:

Flotte Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg dannede rammen for dette års sommermøde og temadag i PUR-sektionen. Her blev der plads til gode debatter, stærke faglige oplæg og masser af polyurethan-networking.

Formiddagen var dedikeret til at ajourføre branchen med hensyn til det igangværende di-isocyanat restriktionsprojekt i regi af det Europæiske Kemikalieagentur ECHA og den danske udvikling af den lovpligtige sikkerhedsuddannelse i forlængelse af sidste års problemer med epoxy allergier.

Eftermiddagens program bød på oplæg om innovative nybrud i industrien indenfor materialer, produkter og processer. Af disse kan fremhæves Berit Stanges oplæg om polyol-produktion baseret på udvinding af luftens CO2, Spresa Kotaijas fortælling om bæredygtighed indenfor polyurethan og sidst men ikke mindst Martin Pedersens inspirerende oplæg om LOGSTORs udvikling af deres fleksible fjernvarmerør, Flextra, som var nomineret til Plastprisen 2017. De fleste af præsentationerne er tilgængelige nedenfor.

Sektionens sekretær Rasmus Grusgaard, der havde tilrettelagt arrangementet sammen med sektionens bestyrelse, er godt tilfreds med årets sommermøde og udtaler:

Polyurethan er en lidt overset men ekstrem alsidig plasttype. Der sker virkelig noget indenfor området generelt og i særdeleshed i den danske gruppe af polyurethan virksomheder. Temadagen er en fin anledning til at blive opdateret på ny innovation og møde gode kolleger fra branchen.

Rasmus Grusgaard, Sekretær for PUR Sektionen, Plastindustrien Danmark

Se billeder fra dagen:

Download præsentationer:

Download præsentationerne som ZIP fil her: PUR presentationer