Inter Primo fejrede sidste år 60-års jubilæum, og i den forbindelse har virksomheden udgivet en bog med om Inter Primo og plastens historie i Danmark og Skandinavien.
I 2019 fyldte Inter Primo 60 år, og virksomheden står i dag som en af Europas største inden for ekstrudering af specialprofiler til en lang række brancher.
Virksomheden har i den anledning valgt at udgive en jubilæumsbog med fokus på både virksomheden og plastens historien i Danmark og Skandinavien.
Fleming Grunnet, medejer af Inter Primo, siger:
– I jubilæumsbogen vil vi gerne beskrive og fejre de meget forskelligartede virksomheder og tilgange til ekstrudering, som man så i plastens allertidligste dage. Primo var i Danmark en tidlig pionér inden for ekstrudering, men Primos tilkøbte virksomheder i Norge og Sverige var endnu tidligere – hvis ikke de første – i deres lande. Deres historier fortæller vi her sammen med Primos historie, og vi beskriver årti for årti, hvordan Primo er vokset til at være en international organisation.
Han fortsætter:
– For 60 år siden kendte kun de færreste til ord som PVC, plast og polymer. Plast er hurtigt blevet en del af vores hverdag. – Men hvor vi gennem århundreder har lært at leve med stål, træ og metal, har vi ikke rigtigt lært at leve med plast endnu. I 1959 kunne ingen forestille sig, at plastforurening ville blive et problem.
Fleming Grunnet uddyber:
– I løbet af de seneste år har den store opmærksomhed på plastforureningen påvirket plastbranchen med skærpede krav og forventninger fra både lovgivere, partnere, kunder og forbrugere. Derfor investerer vi i genanvendelse og deltager i internationale programmer, der søger at nedbringe mængden af plast, der ender i naturen. Den grønne dagsorden fylder, og vi tager ansvar.
DOWNLOAD: 60 år med vækst og ekstrudering