Kundecase: Chem-Trend forbedrer produkt og arbejdsmiljø

Den globale polyurethan-virksomhed Chem-Trend har været en del af PU-branchen siden stiftelsen i 1970. Virksomheden producerer slipmidler og arbejder med at optimere kunders produktivitet ved at foretage små forandringer med stor effekt. Det er følgende kundecase et eksempel på.

Del:

Polyurethan-virksomheden Chem-Trend blev stiftet 1970 i Michigan, USA. Virksomheden er i dag repræsenteret i Danmark med to danske sales reps, og det europæiske hovedkvarter ligger i Tyskland, hvor virksomhedens slipmidler også udvikles og produceres.

Virksomheden arbejder også med optimering af kunders produktion og hvordan valg af specifikke slipmidler eksempelvis kan bidrage til en øget produktivitet hos kunden.

– Chem-Trend er forankret i en dansk tradition og mentalitet, hvor vi er fysisk hos vores kunder for at hjælpe dem i produktionen og har lokale folk til at støtte og vejlede, fortæller Jonas Ejlertsen, Country Manager Nordic i Chem-Trend.

Produktivitetsoptimering med nyt slipmiddel

Jeannette Sund, Sales Representative Scandinavia i Chem-Trend, har ansvaret for produkter ind til polyurethan i Norden. Hun har stor faglig viden inden for PU og mere end 20 års erfaring i branchen.

Hun fremhæver følgende case fra den danske kunde Nilan A/S som eksempel på, hvordan Chem-Trend arbejder:

– Vi blev kontaktet af Nilan A/S, der havde problemer med en fedtet overflade på støbt polyurethan, som bruges som isolering på deres varmtvandsbeholdere. Disse emner sendes videre ned af produktionslinjen til færdig montering, hvilket medførte, at monteringsoperatørerne blev fedtede på tøj og hænder. Vi erstattede derfor deres pasta-slipmiddel påført med pensel med et slipmiddel, der bliver påført i et tyndt lag med sprayudstyr.

Det medførte følgende fordele:

  • Ingen fedtet overflade på emner
  • Reduceret forbrug af slipmiddel, da laget af slipmiddel blev minimeret væsentlig på grund af spray påføring frem for pensel
  • Overfladen af produktet blev mere jævnt med en væsentlig reduktion af lunker
  • Implementering af varme på forme gav mulighed for brug af vandbaseret slipmiddel, der er godt for arbejdsmiljøet. Det gav også mulighed for en lille reduktion i forbrug af PU.
  • Der blev lavet en plan for rengøring af form med tilhørende rensevæsker, hvilket sikrer en konstant god kvalitet af overfladen på produktet.
Foto til venstre viser overfladekvaliteten inden optimeringen af slipmiddel blev påbegyndt. Foto til højre viser overfladekvaliteten efter implementering af nyt slipmiddel. Der ses en tydelig reduktion af lunker i overfladen.

Før og efterbillederne viser, hvordan Chem-Trend kan hjælpe med en bedre overfladekvalitet på de støbte emner og påvirke overfladen af emner ved eksempelvis at gøre overfladen på elastomere blank eller mat.