Der er brug for sandfærdige og realistiske informationer om 3D-print, for debatten om 3D-print er kørt af sporet, mener Susanne Damvig, indehaver og medejer af Damvig. DI Business har besøgt virksomhedens 3D-printere i Høje Taastrup for at se, hvad teknologien kan – og ikke kan.
Nedenstående artikel er skrevet af Anders Rostgaard Birkmann – og den er oprindelig bragt af DI Business:
Susanne Damvig husker tilbage på dengang, hun og hendes bror, Jesper Damvig, etablerede 3D-print-virksomheden Damvig Develop i 1995.
– En computer, der havde kraft nok til at behandle filerne, kostede 500.000 kroner. Nu koster en computer 20.000, siger hun.
I løbet af årene er der sket en hel del med 3D-print, og følger man med i nyhedsstrømmen om 3D-print i de brede medier, kunne man godt forledes til at tro, at 3D-print nærmest er på vej til at omkalfatre dansk industri. Men med 22 års erfaring maner Susanne Damvig til besindelse.
– 3D-print er på mange måder en fantastisk produktionsform – men ligesom alt andet har 3D-print også sine begrænsninger. Det budskab er vi nødt til at få ud, for ellers risikerer mange at blive misinformeret og træffe nogle ærgerlige valg på den baggrund, siger hun og tilføjer:
– I tidernes morgen, da vi startede virksomheden, kunne man ikke printe i nylon, i farver eller i hårde og bløde materialer. Teknologien er hele tiden under udvikling, men udviklingen tager altså tid, forklarer hun.
Luften af varm plastik
En svag lugt af opvarmet plastik hænger i fabrikslokalet med højt til loftet. Susanne Damvig viser os rundt i familievirksomheden med 14 ansatte i Høje Taastrup.
Inde bag et hærdet glas arbejder en af Damvig’s 10 3D-printere. Lag på lag er den i gang med at printe et produkt, der kan være en prototype, en mindre komponent eller et decideret færdigt produkt til en kunde. Det er umuligt for en udenforstående igennem glasset at afgøre, hvad resultatet bliver.
De store maskiner har en størrelse, der svarer til fire store høje køleskabe. En af Damvig’s maskiner er opkaldt efter den navnkundige travhest Tarok.
– Det var Jespers idé, fordi maskinen er hurtig, griner Susanne Damvig.
Dag til dag-produktion
Printerne arbejder stille, adstadig og næsten lydløst. Maskinen foran os skaber sine 3D-print med nylon-pulver – et særdeles holdbart og slidstærkt materiale. Først kører en slæde et ultratyndt lag pulveriseret nylon henover en plade, hvorefter et varmelegeme varmer nylonen op. Herefter bliver pladen sænket og endnu et lag nylon bliver lagt over fladen. Sådan bygges emnerne lag for lag.
– Det foregår typisk på den måde, at kunderne i løbet af formiddagen indsender de filer, de vil have printet. Derefter rådgiver vi om materialet og gør filerne klar til printerne. Herefter sættes de i gang og kører hele natten, siger Susanne Damvig.
Nyeste maskine hos Damvig er en 3D-farveprinter, der af den eneste af sin slags i Nordeuropa.
Susanne Damvigs viser engageret rundt. Hun medgiver, at det er nyt, og at 3D-print på mange måder er revolutionerende. Omvendt slår hun til lyd for, at det heller ikke er en eller anden form for tryllemiddel – et budskab, hun oplever, at rigtig mange er begyndt at turnere rundt med.
– Specielt i år har vi oplevet blandt andet på konferencer, at der står nogle og fortæller om lyksalighederne ved 3D-print. Men mange af dem har slet ingen 3D-print maskiner. Deres erfaring med 3D-print er meget begrænset, konstaterer hun.
3D-print vil ikke overtage alt
Hvordan skal vi så se anskue 3D-print lige nu? Ifølge Susanne Damvig er det blot endnu en produktionsmetode på en stadigt større pallette. Men ligesom radioen ikke døde, da TV’et vandt frem, så vil traditionelle produktionsmetoder heller ikke forsvinde på grund af udviklingen inden for 3D-print.
– I år har vi oplevet, at der bliver talt meget om hvordan den nyeste teknologi vil ændre alt. Også når det kommer til 3D-teknologien bliver der talt med versaler og råbt disruption, paradigmeskifte på arbejdsmarkedet og omstil jer eller dø. Det, jeg hører, er ”ulven kommer”. Som moderne arbejdsgiver eller arbejdstager ser jeg ingen grund til at ligge søvnløs om natten, siger hun.
Susanne Damvig peger som eksempel på bordet foran os.
– Stelton-kanden vil stadig være Stelton-kanden. Der vil gå meget lang tid, inden vi ser den 3D-printet. Men hvis man arbejder med komplekse emner eller lavere volumen, så vil 3D-print ofte være den bedste løsning, siger hun.
I glasmontrerne hos Damvig ligger et væld af demonstrationsprodukter, der viser spændet: Et barnehjerte 3D printet baseret på en MR-scanning, så kirurgerne kan øve sig, før de går gang med selve operation; en børnerangle, en julemand, dele til robotarme, insulinpenne, en tang. Sågar personaliserede brillestel.
Store og små kunder
Men hvis det ikke er et tryllemiddel for dansk industri, hvad er det så, der kommer til at ske med 3D-print?
– 3D-print giver industrien nye muligheder, så man i virksomhederne kan reducere omkostningerne og dermed speede produktudviklingen op. Store danske produktionsvirksomheder kan allerede nu se en fordel i, at de 3D-printer nogle produkter med lav volumen, og hvor de med vores materialer kan overholde kvalitetskrav – altså bruge det til additive manufacturing. Dér er vi i dag. Og mange er med, siger hun.
Det er ikke nyt, at Damvig ikke kun forholder sig til at producere, men også giver sit indspark i debatten om 3D-print. Lige siden købet af den første printer i 1995 har det været en vigtig del af forretningens virke at missionere om mulighederne i 3D-print.
Døde produkter får liv
I dag handler vejledningen i høj grad om alt lige fra måden, produkterne skal designes på, før de egner sig til 3D-print, over valget af de rette materialer til den håndværksmæssigt korrekte efterbearbejdning. Netop den dimension – at der er meget mere til 3D-print end bare at eje nogle maskiner – får man også en klar fornemmelse af hos Damvig.
I et lokale ligger der store mængder hvidt pulver. Det er den nylon, som nogle af de store printere arbejder med, og det er i det rum, at produkterne, der kommer ud af 3D-printeren, bliver pudset af, hvorefter den overskydende nylon bliver genanvendt.
I et af de andre rum efterbehandles produkterne med sprøjtemaling.
Netop på grund af ekspertisen i materialevalg og efterhandlingen ser Damvig det heller ikke som den store trussel, at man i dag ret simpelt kan uploade sine 3D-print filer til diverse websites og få tilsendt sit print et par dage efter.
– Vi føler os ikke truet, men vi holder øje, siger Susanne Damvig.
Den største trussel mod udbredelsen af 3D-print lige nu er og bliver fejlinformationer, mener hun.
– 3D-print har sin forcer. Det ved vi, det er det vi lever af. Men i dag bliver der sagt og skrevet så meget og alle mulige udtaler sig. Nu skal vi have debatten tilbage på sporet, afslutter hun.