Højeffektiv isolering er nøgleord på PUR-sektionens stand på Building Green

PUR-sektionens stand på Building Green-messen er altid velbesøgt. Den 2.-3. november går det løs igen.

Plastindustriens PUR-sektion er for femte gang i træk på plads, som udstiller til Building Green-messen i Forum. PUR-sektionens medlemsvirksomheder, der er repræsenteret på standen, ser frem til at fortælle om produkternes lave lambda-værdier, lave CO2 emission og maksimum isolering på minimum plads.

Del:

For femte år i træk er Plastindustriens PUR-sektion med som udstiller på Building Green-messen, der foregår den 2.-3. november i Forum på Frederiksberg.

Når deltagerne besøger PUR-sektionens stand er der mulighed for at se nærmere på de mange forskellige polyurethan- eller polyisocyanurat- (PUR/PIR) isoleringsprodukter, der bliver brugt i byggeriet som fx isoleringsplader, isoleringsblokke, sandwichpaneler og bærende byggeelementer.

Messedeltagerne vil ligeledes kunne høre hvordan et nyt panel sætter skimmelsvamp til vægs uden tilsætning af fungicider og uden at give køb på isoleringsevne eller bæredygtighed.

Thomas Brønnum, der er sekretær for PUR-sektionen, forventer, at der i år vil være stor interesse for at få mere information om plastmaterialernes egenskaber med fokus på bæredygtighed og høj isoleringsevne:

Alle former for isolering kan være med til at forberede bygningers energieffektivitet og at reducere CO2-udledningen. PUR/PIR gør det bare med et meget højt energimæssigt effektivitetsniveau, og det er særligt interessant i forhold til de skærpede energikrav, der bliver en del af BR20. Derfor tror jeg, at vi kommer til at opleve en stigende interesse for at vide mere celleplastisolering i byggeriet fremover. Det tror jeg også vil afspejle sig i løbet af Building Green.

Det vil også være muligt at få et faktaark på dansk med yderligere information om de nye miljøvaredeklerationer.

Faktaarket beskriver bl.a., hvordan LCA-studier viser, at den absolut vigtigste livscyklusfase for isoleringsprodukter er brugsfasen. En PUR/PIR isoleringsplade kan således i løbet af dens levetid spare mere end 135 gange den energi, der er blevet brugt til at fremstille den.

Plastindustriens PUR-sektion er at finde på stand nr. 49, og der vil bl.a. være virksomhedsrepræsentanter fra DC-System Insulation A/S, Kingspan Insulation A/S, Covestro A/S, og Tinby A/S og som nye deltagere på standen IKO og DOW..

Plastindustriens PUR-sektion

Sektionens medlemsvirksomheder spænder fra mindre, lokale virksomheder til store globale aktører samt råvare- og maskinleverandører.

PUR-sektionens deltagelse på Building Green bliver støttet af en række af sektionens medlemmer:

  • Covestro A/S
  • DC-System Insulation A/S
  • Dow Formulated System
  • IKO BV
  • Kingspan Danmark A/S
  • LOGSTOR A/S
  • Nortec-Cannon A/S
  • Tinby A/S
  • United Foam ApS

Den europæiske organisation PU Europe er også samarbejdspartner i forhold til PUR-sektionens messedeltagelse.