Fremtidens materialer skal også markedsføres via fremtidens medier

Torben Rønlev, Fiberline Composites A/S, gav et spændende indblik i, hvordan virksomheden arbejder med sociale medier i dagligdagen.

Sociale medier bliver karakteriseret som fremtidens medier, men hvordan kommer man som virksomhed i gang med den digitale kommunikation? Spørgsmålet har mange svar, og derfor havde Plastindustrien den 21. september inviteret til inspirationsdag om sociale medier.

Del:

Når man fremstiller og markedsfører fremtidens materiale, så kan man ikke udelukkende anvende fortidens medier.

Torben Rønlev, Kommunikationsdirektør, Fiberline Composites A/S

Ovenstående citat fra Torben Rønlev, kommunikationsdirektør hos Fiberline Composites A/S, indfanger meget godt essensen af Plastindustriens inspirationsdag om sociale medier.

Mange i plastbranchen hævder nemlig, at plast er fremtidens materiale, men hvis virksomhederne ikke er i stand til at kommunikere det budskab på en moderne og effektiv vis, så får de færreste aktører i omverdenen øjnene op for plastprodukternes positive egenskaber.

Men hvordan knækker man lige den nød i praksis? Det var mere end fyrre deltagere interesseret i at vide mere om, og derfor var de på plads i Middelfart den 21. september, hvor Fiberline Composites A/S lagde lokaler til inspirationsdagen.

Provokation fra digital ekspert

De fremmødte blev fra start udfordret af en af Danmarks førende digitale eksperter Benjamin Rud Elberth, der bl.a. er kendt fra programmet Digital Dagsorden på TV2 News.

Han startede nemlig med at slå fast, at det ikke nødvendigvis er alle virksomheder, der har potentiale til direkte at øge omsætningen via aktiv tilstedeværelse på de sociale medier:

Alle virksomheder kan skabe øget medarbejdersammenhold i organisationen ved at dele billeder fra diverse receptioner og firmaevents via en Facebook-side. Det kræver imidlertid langt mere, hvis en virksomhed skal konvertere digital tilstedeværelse til direkte salg. Derfor kan det for nogle virksomheder langt bedre betale sig at opgradere hjemmesiden og Google-annonceringen end at gå all-in på de sociale medier.

Benjamin Rud Elberth argumenterede også for, at det handler om at vælge det digitale medie, der passer til ens virksomheds profil:

Nogle virksomheder fremstiller nogle utroligt fotovenlige produkter, der er super gode at dele via Instagram til fx arkitekter og designere. Har man derimod brug for at komme i kontakt med en snæver gruppe af ingeniører i et specifikt geografisk område, så skal virksomheden sandsynligvis vælge LinkedIn. Overordnet set gælder det dog om at have en eller flere personer i virksomheden, der er fortrolig med at bruge de sociale medier. Ellers er det svært at komme i gang.

Unikt indblik i virksomhedernes digitale maskinrum

Dernæst fulgte oplæg fra to repræsentanter fra hhv. Grundfos A/S og Fiberline Composites A/S, der ud fra deres respektive erfaringer gav et unikt indblik i, hvordan virksomhederne i praksis har grebet deres digitale tilstedeværelse an.

Social media editor Mads Husted gik i sit indlæg særligt i dybden med, hvordan Grundfos A/S  på globalt plan administrerer et stort antal profiler på vidt forskellige sociale medier, hvilket kræver en del koordinering og en løbende monitoreringsindsats.

Han fortalte endvidere, at Grundfos A/S har en strategi om at bruge sociale medier til positionering, dialog og kommercielle aktiviteter – alt sammen med udgangspunkt i virksomhedens kerneværdier.

Som tidligere nævnt var Torben Rønlev, kommunikationsdirektør i Fiberline Composites A/S, også blandt oplægsholderne, og han gav deltagerne en grundig indføring i virksomhedens forsigtige start på de sociale medier. I dag er virksomheden blevet kendt for at være dygtige brugere af Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Ifølge Torben Rønlev kommunikerer Fiberline Composites A/S med vidt forskellige målgrupper via forskellige digitale platforme, og han lagde heller ikke skjul på, at det har krævet tålmodighed at nå dertil, hvor virksomheden er i dag. Afslutningsvis nævnte Torben Rønlev, at virksomhedens ressourceforbrug på de sociale medier kan variere en hel del – fx gav samarbejdet med den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels anledning til at skrue helt op for den digitale volumen, men overordnet set prøver virksomheden at strukturere indsatsen via relativt simple skemaer og planlægningsværktøjer.