Engel viste smart factory frem på Fakuma-messen

Maskinproducenten Engel havde opbygget deres stand til Fakuma-messen som en smart factory. Det gav de mange messedeltagere mulighed for at blive klogere på Engels løsninger til plastforarbejdende virksomheder, som gerne vil have et produktionsløft.

Del:

I oktober løb den store Fakuma-messe af stablen i Friedrichshafen i Tyskland med mere end 45.000 deltagere fra 120 forskellige lande.

1780 udstillere havde fundet vej til messen og en af dem var Engel, som var repræsenteret med en meget synlig messestand, der tiltrak sig stor opmærksomhed. Virksomhedens messestand var opbygget som smart factory for at vise, at den fjerde industrielle revolution længe har været en del af dagligdagen for Engel.

Dr. Christoph Steger, som er salgsdirektør hos Engel, fortæller:

– Den fjerde industrielle revolution er mere end bare et slagord: Det er en megatrend hos de plastforarbejdende virksomheder. Mange messebesøgende benyttede sig af muligheden for at få viden om integration, systematisk dataudnyttelse og anvendelse af intelligente assistentsystemer i vores inject 4.0-løsninger og for at drøfte individuelle udfordringer og problemstillinger.

På messestanden fokuserede Engel på at give de besøgende indsigt i tre kerneområder, når det gælder smart factory i form af smart machines, smart production og smart services.  Alle produktionsceller på standen var forbundet med hinanden via Engel e-factory, Engels Manufacturing Execution System.

På en central hovedcomputer gav kundeportalen Engel e-connect desuden et overblik over maskinens status og demonstrerede, hvordan der online under produktionen kan identificeres og bestilles reservedele. Intelligente assistentsystemer på både sprøjtestøbemaskiner og robotter øgede kontinuerligt og selvstændigt proceskapaciteten og kvaliteten.

Den næste Fakuma-messe bliver afholdt den 17.-21. oktober 2017.