Mini-portræt: Lene Saugmann Jensen

Vi bringer en række mini-portrætter af medlemmerne i Plastindustriens bestyrelse. I denne omgang zoomer vi ind på Lene Saugmann Jensen.

Del:

Lene Saugmann Jensen er uddannet kemiingeniør med speciale i polymere fra Ålborg Universitet Esbjerg (tidl. Esbjerg Teknikum).

Plast fangede Lenes interesse på grund af de utallige anvendelsesmuligheder materialet har. Det var fascinerende, at se forskellene på forskellige plasttyper, deres egenskaber og fortræffeligheder.

Da studiemiljøet var tæt på havet, blev der ofte refereret til offshore, hvor specielt produkter af metal fremstod med mange ulemper som vægt og korrosion, her var det interessant at undersøge mulighederne for at udskifte nogle af disse metalprodukter med plast.

Branchen skal være med til at uddanne fremtidens beslutningstagere

Lene har siddet i både råvaresektionens bestyrelse, såvel som bestyrelsen i Plastindustrien – det har givet hende mulighed for at deltage i især to specifikke områder: Uddannelse og strategi.

For ca. 5 år siden igangsatte Plastindustriens Råvaresektion, på tværs af branchen, Plastråvaredagen (senere kendt som Plastic Engineering Day, som siden er afholdt på KEA (København), Designskolen (Kolding), SDU (Odense) og DTU (Lyngby).

Branchen har formået at tiltrække mellem 160-300 studerende, designere, arkitekter, ingeniører og kunder med interesse for plastens fortrinlige muligheder.

Lene håber på, at branchen gennem tiltag som dette, kan være med til at formidle information til, og uddanne fremtidens beslutningstagere.

I Plastindustriens bestyrelse har strategiarbejdet været meget motiverende – både i forhold til de mange spændende input fra bestyrelsesmedlemmerne, der repræsenterer en bred vifte af plastvirksomheder, men også når prioriteringen skulle sættes på plastens image i samfundet.

Klar på nye spændende udfordringer

Lene var tidligere Sales & Development Responsible i DuPont Transportation & Industrial, men grundet fusionen mellem DuPont og Dow blev flere organisationsforandringer gennemført, og hendes position blev pr. 1. marts 2020 nedlagt.

En dør er lukket, men mange nye er åbnet, og Lene er bestemt klar på nye udfordringer inden for plastbranchen – om det skal være salg, indkøb, sustainability, materialespecifikation eller forretningsudvikling – det vil tiden vise.

Plasten er en undervurderet ressource

Plastbranchens store udfordring er formidling til Hr. og Fru Danmark om plast – altså plastens image, det er et langsigtet tema som skal plejes.

Lenes synes både at der er en udfordring, men også en stor mulighed – for plast er jo aldrig introduceret på vores klodes for at forurene; det er en undervurderet ressource, som kan anvendes igen og igen.

Branchen ved om nogen, at plast kan og skal genanvendes. Vi skal alle bidrage til at optimere og identificere det plast som ender som affald, og få det tilbage i en cirkulær plastøkonomi.

Teknisk krævende plastprodukter giver stor designfrihed

Det er svært at udpeget et favorit plastprodukt, men da Lene primært har arbejdet med teknisk krævende og præcisionsprodukter, må det blive POM (polyacetal plast) og PA (nylon). POM er ofte det første valg, da det kommer tættest på metal uden fyldstoffer og PA kan modificeres og opnå styrke, hvilket giver en enorm designfrihed.

SE OGSÅ: Plastindustriens bestyrelse 2019-2020