Medlemmerne har ordet: Betyder alderen på maskinparken noget?

Af Jens Thor Hansen, Managing Director, Engel Nordic & formand for Plastindustriens Maskinsektion. Bragt i Magasinet Plast nr. 3 – 2018:

Med risiko for at være ude i et ærinde, som af nogen kunne opfattes som et forsøg på at sælge flere maskine og robotter – så lad mig være helt ærlig og svare: JA – alderen på maskinparken betyder noget.

Her kommer 9 postulater, som du måske vil være enig i:

1. Maskinens alder har indvirkning på antallet af producerede gode emner i løbet af en uge.
2. Det tager længere tid at starte en gammel maskine end en ny.
3. Maskinparken hos danske plastvirksomheder er i gennemsnit blevet ældre de sidste 8 år.
4. Mange kontrollerer/måler sig til kvalitet – i stedet for at producere kvalitet vha. stabile og robuste processer.
5. Mange emner falder i en kasse – selvom de senere indgår i en automatisk samleproces.
6. De fleste robotter bruges som indløbsrobotter – der er et stort uudnyttet potentiale for at anvende robotter til insert/pakning/montage.
7. Variation i vandtemperatur og -flow (formkøling) er et vigtigt parameter for kvaliteten af emnerne.
8. Ændringer i råvareviskositeten (brug af kværn, tørringsgrad og master batch) påvirker kvaliteten af din produktion.
9. Der er generelt et stort efterslæb i efteruddannelse af operatører og sprøjtestøbere inden for det plast-/maskin-/robottekniske område.

Hvis disse postulater stemmer nogenlunde overens med din opfattelse, kan det være, at dette indlæg kan give inspiration og forhåbentlig føre til en god dialog omkring initiativer og planer for maskin- og produktionsmodernisering.

Unge ingeniører og teknikere er en forudsætning for overlevelse

Det er klart, at de næste kommentarer er generelle og IKKE kendetegner alle virksomheder i den danske plastindustri. Vurderingen er dog, at det desværre er for mange, hvis Danmark skal bevare en reel produktionskompetence inden for sprøjtestøbning.

Den danske plastbranche er jo kendetegnet af nogle store virksomheder, der har egen plastproduktion, og en større mængde af underleverandører, som leverer til både danske og udenlandske virksomheder.

Desværre har der i en årrække været den opfattelse, at plastemner kunne man købe allevegne, og den misforståelse har betydet, at antallet af indenlandske konkurrencedygtige underleverandører er faldet drastisk de senere år.

Det er derfor meget vigtigt, at Danmark får vendt den udvikling og får specielt unge ingeniører og teknikere ind i virksomhederne, som til gengæld skal forstå, at disse unge mennesker ikke er en belastning, men derimod en forudsætning for konkurrenceevne og overlevelse.

Manglende investeringer koster placeringer på konkurrencestigen

Investering i nyt udstyr har de senere år primært været drevet af nye projekter, hvorimod eksisterende produkter ikke har fået den samme opmærksomhed.

Meget få virksomheder har en reel plan for udskiftning af eksisterende maskiner baseret på en gennemarbejdet produktions-, kompetence- og teknologistrategi. Her er det desuden vigtigt at nævne, at foruden maskiner og udstyr er der sket en stor udvikling inden for ventilations-, køle-, og tørreanlæg samt luftkompressorer, når det gælder energieffektivitet. Hvis ingen af disse investeringer er gennemført, vil det bringe en virksomhed langt ned på konkurrencestigen.

Det er uden for diskussion, at en maskine over tid bliver slidt og selv med en god serviceaftale og en stram vedligeholdelsesplan vil begynde at kræve mere opmærksomhed fra personalet i produktionen, kvalitetsafdelingen og vedligehold.

Dertil kommer, at antallet af stop i løbet af hvert skifte eller hver uge stille vil ændre sig. Når man dertil lægger de nye ting, der findes på en moderne maskine, og som ikke findes på en 12-15 år (vurderet gennemsnitsalder i Danmark) gammel maskine, så begynder det at se skidt ud.

Vores generelle erfaring er, at vi typisk vil kunne producere det samme antal gode emner på 3 maskiner, hvad der på gamle ville kræve 5-6 maskiner. Og dette vel at mærke uden at skifte til nye flerkavitetsværktøjer!

Robotter giver nye muligheder

Det faktum, at flere og flere maskiner leveres med robot, og at disse robotter er integrerede, giver også mange muligheder, som det er vigtigt, at designere og udviklere kender til.

Robotter kan bruges til et utal af opgaver i forbindelse med produktionen:

• Indsætte dele, som senere om- eller overstøbes (mekaniske eller elektroniske).
• Flytte emner, som derefter støbes sammen med et andet materiale.
• Flytte formindsatser, som derefter indgår i flerkomponent løsning.
• Andre opgaver ifm. emnekontrol, identifikation o. lign.

Dette kan ofte være mere komplekse anlæg, hvor støbemaskinen er en større eller mindre del af en ”produktionscelle”. Her er tale om integrerede robotter, hvor robot og maskine ikke alene kan sende signaler mellem hinanden, men i tilfælde af et stop også kan genstartes uden nogen form for neutralisering.

Det betyder, at hvor et stop på nat eller weekend ofte betyder stop til mandag eller til robotteknikeren når frem til fabrikken nu helt kan undgås. Denne form for integration gælder både lineær og seksaksede robotter.

Over 90 procent af alle maskiner monitorerer deres formkøling via et flowmeter vel vidende at  formkøling er et væsentligt parameter for emnekvalitet samt en ikke uvæsentlig omkostning i forbindelse med plastproduktion. Selve navnet flomo er afledt af ”flow monitoring” og betyder en permanent overvågning af samtlige køle- og tempereringskredsløb for sprøjtestøbemaskiner og værktøjer, samtidig med at evt. udsving i gennemstrømning og temperatur reguleres automatisk.

Endvidere betyder den tætte integration, at alle emnets kvalitetsparametre inklusive værktøjsdata er tilgængelige i en overskuelig form. Log data på op til 24 forskellige værktøjer gemmes i systemet og kan importeres og eksporteres.

Dataopsamling spiller en større og større rolle i fremtidens produktion, når processerne bliver mere komplekse og automatiserede, hvorfor styring og kontrol skal blive desto enklere og mere overskuelig.

Foruden monitorering er det også muligt at regulere, hvis et ændret flow eller temperatur fra central anlægget skulle forekomme. Dette sker via en integreret e-flomo med temperaturstyringen i én styringsenhed og ved at iQ flow control software tilpasses pumpens hastighed automatisk til det nuværende behov baseret på målingsværdier beregnet af ENGEL e-flomo.

Vigtigt med samarbejde og dialog i branchen

Hvis den danske plastbranche skal fortsætte sin vækst, så er det vigtigt, at vi får gang i en dialog omkring, hvordan vi til alles bedste tager fat på de store, men nødvendige, udfordringer – f.eks. i forhold til behovet for uddannelse, efteruddannelse og investeringer i maskinparken.

Plastindustrien i Danmark har i modsætning til vores nordiske naboer dog den store fordel, at vores tekniske skoler tilbyder uddannelse af både plastmagere og operatører.

Det sikrer, at virksomhederne kan uddanne både ung- og voksenlærlinge, og derved få kvalificeret arbejdskraft. Det ændrer dog ikke ved, at udviklingen med de nye løsninger også stiller øgede krav om efteruddannelse til de øvrige opstillere, operatører og vedligeholdelsesfolk.

Her er det vigtigt, at vi øger udbuddet af uddannelser på moderne udstyr, så de nye maskiner, der stilles op, bliver udnyttet til gavn for de virksomheder, der køber dem.

Så hvis vi skal lykkes med at forblive en branche i vækst, er det vigtigt, at vi får gang i en dialog og debat omkring, hvordan vi til alles bedste tager fat på de store, men nødvendige, udfordringer

Jeg vil – sammen med mine kolleger fra Plastindustriens Maskinsektion – meget gerne være med til at tage en konstruktiv debat om, hvordan den enkelte plastvirksomhed sikrer sig fremadrettet.

’Medlemmerne har ordet’ er en fast klumme i Magasinet Plast, der skrives på skift af forskellige aktører i plastbranchen. Holdninger i klummen er et udtryk for skribentens personlige holdning og ikke nødvendigvis for Plastindustriens officielle politik.