Den 3. maj afholder ENGEL Danmark temadag med fokus på fremtidens digitale og fleksible produktion. Samtidig markerer virksomheden også, at det er 40 år siden kontoret i Solrød åbnede.
På 40-års dagen for ENGEL’s etablering af kontoret i Solrød, inviterer virksomheden til et arrangement på adressen Kildeager 2, 2680 Solrød Strand.
Dagen er torsdag d. 3. maj 2018, hvor ENGEL Danmark A/S afholder temadag med fokus på fremtidens digitale og fleksible produktion.
I den åbne invitation skriver ENGEL:
ENGEL´s intelligente løsninger, IQ weight control, IQ clamp control og IQ flow control har nu været på gaden i 5 år, men hvad er det lige nøjagtigt, og hvordan kan de hjælpe os i hverdagen? Denne dag kan du få demonstrere effekten af denne intelligens live og let forståeligt.
Nye teknologier kræver også mere viden. ENGEL Danmark vil i efteråret 2018 udbyde de første CC300 kurser i Danmark. Vores CC300 styring er propfyldt med features, der vil gøre hverdagen nemmere og produktkvaliteten højere, men kender du styringen godt nok til at udnytte disse features? Vi viser dig hvordan.
Mød op og få en snak med vores uddannelses- og after sales konsulent, Chris Hede, som vil præsentere vores nye uddannelseskoncept.
Som deltager ved dette arrangement er du velkommen til at komme med input til uddannelsens sammensætning og indhold, så vi sammen kan sikre de helt rigtige fremtidige kurser.
Praktiske informationer:
Foruden to ENGEL-maskiner vil der i vores maskinhal være små stande, hvor både ENGEL og andre leverandører af udstyr vil være åbne for en snak om netop dine ønsker og udfordringer.
Dagen vil også byde på enkelte korte præsentationer og en markering af 40-års jubilæet med tale, kage og kaffe.
Vi glæder os til at se dig og interesserede kolleger til en lærerig og festlig dag.
Tilmeld dig på e-mailadressen info.dk@engel.at – gerne med det samme eller inden 1. april.