Det er nu muligt at købe den danske automatiseringsvirksomhed Kilde A/S’ løsninger som en integreret del af tyske Illigs termoformmaskiner. – Vi forventer at få rigtig travlt og ansætte nye folk, siger adm. direktør Peter Friis.
Hos Kilde A/S udvikler de kundespecificerede specialmaskiner og automatiseringsudstyr til den danske plastindustri og fremstillingsindustrien. Det gør de med succes og beskæftiger i dag 80 medarbejdere heraf 40 ingeniører og teknikere.
Det tal forventer adm. Peter Friis vil stige fremadrettet. På K-messen i Düsseldorf i oktober kunne Skive-virksomheden nemlig præsentere et helt nyt samarbejde med tyske ILLIG, der er verdens førende producent af termoformmaskiner.
Samarbejdet drejer sig om, at Kildes automatiseringsløsninger fremover kan købes som en integreret del af Illigs maskinprogram:
– Vi har hidtil bygget vores forretning op om at lave specifikke og individuelle løsninger for vores kunder. Med samarbejdet med Illig tager vi skridt over imod at lave noget, der minder om standardprodukter, som kan masseproduceres og sælges over hele verden. Det betyder, at vi forventer at få rigtig travlt og ansætte nye folk, fortæller Peter Friis.
.@plastindustrien-medlem Kilde A/S præsenterer nyt samarbejde om #automatisering med tyske ILLIG på #k2016. Skaber nye danske jobs #arbejde pic.twitter.com/1B5gJ0aTKb
— Asbjørn Lindsø (@asbjornlindso) October 24, 2016
Efterspørgsel fra hele verden
Det er særligt indenfor medico, fødevareemballage og andre sektorer, hvor der stilles meget store krav til hygiejne og fejmargin, at den nye satsning er attraktiv, siger Friis:
– Lønomkostninger er selvfølgelig er en stor driver for automatisering, men det er ikke kun fra lande med lande med høje lønninger som Danmark, at vi mærker efterspørgsel. Det er over hele verden i sektorer, hvor der er fokus på de fordele, der kan være ved at lade robotterne gøre det hårde arbejde.
Dansk teknisk know how – tysk netværk over hele verden
Også på den tyske side af samarbejdet er der store forventninger. Det fortæller adm . direktør i Illig Karl Schäuble:
– Vi har længe haft et godt øje til Kildes løsninger, der tilfører deres kunder stor værdi. Derfor har vi også store forventninger til det her nye samarbejde. Kildes tekniske know how og vores store netværk blandt termformvirksomheder over hele verden er rigtig god kombination.
Illig har afdelinger og salgskontorer i mere end 80 lande verden over.