HN Group A/S kæmper for renere have uden affald

Ikke-kategoriseret

Plastvirksomheden HN Group A/S er i forvejen meget aktiv på miljøfronten, og nu er virksomheden blevet del af det internationale Operation Clean Sweep-initiativ. Dermed forpligter HN Group A/S sig til at gøre en aktiv indsats for at forhindre at råvarer fra virksomhedens produktion ender i havet.

Del:

Havet fungerer i stigende grad som skraldespand for verdens plastaffald. Nu går HN Group A/S forrest og gør deres for at løse problemet. Billund-virksomheden har nemlig skrevet under på det internationale Operation Clean Sweep-initiativ. Initiativet forpligter de medvirkende virksomheder til at arbejde målrettet med at undgå, at spild af råvare fra plastproduktionen ender i havet.

 
Tilmeld dig klik her
Fakta om OCS: 

Disse virksomheder har skrevet under:

 

  • HN Group
  • LOGSTOR
  • Ulfoss Plastic
  • Bogense Plast
  • Dantoy
  • Ulstrup Plast

 

Skal din virksomhed også være med? Læs meget mere her.

 

Størstedelen af den plast, der findes i verdens have, er et resultat af dårlig håndtering af affald på land. Meget stammer fra lossepladser i tredjeverdenslande. Et reduceret spild af plastråvarer i industrien kan dog også spille en rolle i løsningen af problemet.

LÆS MERE: Hvad er Operation Clean Sweep?

Virksomhederne modtager den uforarbejdede plast som bittesmå kugler, og disse kugler kan som følge af spild og uheld havne i fabrikkernes afløb. Her fra kan plasten via kloaksystemet og rensningsanlæggene ende i vandmiljøet. Det skal Operation Clean Sweep sætte en stopper for.

HN Group A/S: Vi løfter vores del af ansvaret for et grønnere miljø

Billund-virksomheden, der bl.a. leverer sprøjtestøbte produkter til medicobranchen og bilindustrien, gør i forvejen en hel del på miljøfronten, og derfor var HN Group A/S ikke i tvivl om, at de skulle med i Operation Clean Sweep:

– Det er slet ikke nyt for os at arbejde målrettet for at sikre et mere grønt miljø. Vi gør vi f.eks. meget ud af at investere i miljøvenlige maskiner med lavt strømforbrug, og vi recirkulerer vores kølevand i et lukket system, hvilket minimerer energiforbruget, når temperaturen er under 7 grader. Derfor var det også nærliggende for os at blive en del af Operation Clean Sweep, da vi fik muligheden præsenteret, fortæller Ronni Kamp, Production and Quality Manager hos HN Group A/S. 

LÆS MERE: Derfor skal din virksomhed være med

Ronni Kamp siger videre

– For at kunne leve op til kravene i Operation Clean Sweep er vi begyndt at foretage en langt finere sortering af vores affald, så vi nu har skarpt opdelte affaldskategorier. Derudover har vi også sat fokus på at forebygge transportskader i vores varemodtagelse, da det kan medføre et spild af plastråvarer. Der er mange måder at arbejde med Operation Clean Sweep på, og vi gør os umage for at være grundige.   

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Brancheforening: HN Group A/S er både miljøbevidst og innovativ

Plastindustrien i Danmark er brancheforening for de danske plastvirksomheder. Det er Plastindustrien, der står bag lancering Operation Clean Sweep-initiativet i Danmark.

Miljøkonsulent i Plastindustrien Jakob Clemen udtaler:

– Vi er meget tilfredse med, at vi har fået HN Group A/S med i folden af Operation Clean Sweep-virksomheder. HN Group A/S er kendt som både en miljøbevidst og innovativ virksomhed, så det er ingen overraskelse for os, at de er blandt de første danske virksomheder, der bliver en del af Operation Clean Sweep.