Bayer tester CO2 som et nyt kommercielt råmateriale

Ikke-kategoriseret

Efter en vellykket testfase sigter Bayer efter kommerciel udnyttelse af drivhusgassen kuldioxid som et nyt råmateriale til plast. Patrick Thomas, CEO for Bayer, forventer, at drivhusgassen på sigt bliver et nyttigt og rentabelt råmateriale, der kan erstatte fossile råstoffer i plastproduktionen. 

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Bayer MaterialScience har samarbejdet med partnere fra industrien og universiteterne for at udvikle den proces, som nu muliggør en kommerciel udnyttelse af drivhusgassen kuldioxid. Bayers hovedkvarter i Leverkusen har produceret mindre mængder af forproduktet polyol, som CO2 er kemisk indbundet i.

Stoffet anvendes til fremstilling af polyurethanskum. Dette højkvalitetsmateriale kan findes i mange produkter i hverdagen, herunder polstrede møbler, bilkomponenter, køleanlæg og isoleringsmateriale i bygninger. I interne prøver viser det nye skum sig at have mindst den samme høje kvalitet, som konventionelle materialer, som udelukkende er baseret på fossile brændstoffer.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

CO2-udledning bliver til rentabel råvare

En kommerciel brug af kuldioxid vil gavne miljøet og klima. CO2 erstatter nemlig en del af de fossile råstoffer, såsom råolie, der ellers udelukkende bliver anvendt. Bayer forventer derfor, at den nye proces vil give økonomiske fordele i forhold til den konventionelle produktionsmetode.

– CO2 fremtoner nu i et nyt lys: Drivhusgassen bliver et nyttigt og rentabelt råmateriale. Det gør os til en af de første virksomheder i verden, som får en helt anden tilgang til produktion af højkvalitetsskum, udtaler Patrick Thomas, CEO for Bayer MaterialScience.

Målet er i første omgang at stille større mængder af forproduktet polyol til rådighed for udvalgte processorer fra 2015.

LÆS OGSÅ: Polyurethan som isolering