Hvordan gør man klimadata til en reel forretningsfordel?

Det spørgsmål samlede medlemsvirksomheder, eksperter og branchefolk til Plastindustriens årlige konference om klimadata den 29. oktober i Nyborg. Se billeder og få highlights fra dagen her

Data er ikke længere bare dokumentation – de er blevet strategiske pejlemærker. Det var den røde tråd gennem dagens konference, hvor både nye regler, værktøjer og virksomhedscases satte fokus på, hvordan plastbranchen kan bruge klimadata aktivt og værdiskabende.

På programmet var alt fra EU-regulering og ESG-rapportering til AI-værktøjer og virksomheders egne erfaringer med at arbejde strategisk med klimadata. Deltagerne fik indblik i både de politiske rammer og branchens konkrete løsninger.

Sporbarhed og skærpede kundekrav

Malene Thiele fra Nilfisk åbnede programmet med et klart budskab: Genanvendt plast er ikke kun godt for klimaet – det er nødvendigt for at imødekomme kundernes stigende krav. Nilfisk arbejder med fuld sporbarhed helt ned på komponentniveau og ser både plast og metal som centrale løftestænger i indsatsen for at nå deres 2040-mål.

– Vi skal kunne dokumentere vores valg – og samtidig udvikle smartere produkter, sagde Malene Thiele.

Nye krav kræver nye data

Louise Bünemann fra Dansk Industri gav et overblik over den kommende Ecodesign-forordning og det digitale produktpas – herunder den måske vigtigste forudsætning: såkaldt interoperabilitet, altså at data skal kunne bruges på tværs. Herefter dykkede Viegand Maagøe ned i, hvordan virksomheder kan forholde sig til nye krav om fx genanvendelighed og dokumentation, og hvilke data man allerede nu bør have styr på.

Fra dokumentation til forretningsværdi

Henrik Palokangas fra Polykemi delte erfaringer med at måle CO₂-aftryk pr. materiale og demonstrerede, hvordan ændringer i komponentvalg både kan sænke udledningen og reducere omkostninger. Quantified Impacts og PMH Plast satte fokus på, hvordan data ikke blot skal bruges til at være compliant – men til at træffe bedre beslutninger. “Start med de data, I allerede har,” lød et af deres mest konkrete råd.

AI som ny spiller i ESG-arbejdet

AI rykkede også ind i klimadata-landskabet, da BeWo præsenterede en løsning med AI-agenter, der kan automatisere en stor del af ESG-arbejdet. Usikkerhed er det nye normale, lød det – men det er også muligt at bruge teknologi til at skabe overblik og frigive ressourcer.

Klimadata som konkurrencefordel

Virksomheden Zantey, der producerer lusekamme og har produktion i Nordtyskland, var blandt deltagerne på konferencen i Nyborg. For dem er klimadata en konkurrencefaktor, også selvom virksomheden som mindre aktør ikke er direkte omfattet af kravene endnu.

– Vi er nødt til at være på forkant, og derfor er vi med i dag. Da lusekamme er medicinsk udstyr, efterspørger vores kunder dokumentation, sporbarhed og bæredygtighed, og det skal vi kunne levere på, sagde CEO Anette Morgen. Hun fremhævede især virksomhedscases som værdifulde:

– Det gør det lettere at spejle sig og finde ud af, hvordan vi bedst kan bruge vores egne klimadata, sagde Anette Morgen.

Praktisk inspiration og værktøjer

Både Proplast, CK Produktion og Syddansk Universitet delte værktøjer og eksempler, der kan hjælpe virksomheder i gang – uanset størrelse og udgangspunkt. Fra konkrete ESG-skabeloner til en cirkularitetsberegner og rådgivning i spildhåndtering.

Peter Rosenkrands fra Proplast opfordrede virksomheder til at øve sig i at fortælle deres bæredygtighedshistorie – og ikke mindst bruge den strategisk. CK Produktion viste, hvordan arbejdet med sortering og rådgivning har styrket dialogen med kunderne, mens Syddansk Universitet lancerede en ny beregner, der kan understøtte arbejdet med cirkularitet.

Fra værktøjer til virkelighed

Herefter blev der sat spot på branchens praktiske erfaringer med mere bæredygtige plastmaterialer.

Tom Mikkelsen fra Dan-Foam viste, hvordan en branche som PUR, der traditionelt set har haft udfordringer med genanvendelse, kan nedbringe CO₂-aftrykket gennem konkrete produktvalg og optimeringer.

Steen Nielsen fra Vikan delte erfaringer med at bruge genanvendt plast i produkter til fødevareindustrien – en proces med stramme krav og behov for dokumentation.

Miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk rundede dagen af med præsentationen af Plastindustriens nye Sektion for Cirkulær Plast, der vil samle branchen og fordoble brugen af genanvendt plast i Danmark frem mod 2028.

– Det kan betale sig at bruge genanvendt plast. Med den nye sektion vil vi samle branchen og arbejde politisk for at fordoble afsætningen i Danmark inden 2028, sagde Christina Busk.

Download præsentationer fra dagen:

• Genanvendt plast som løftestang for klimamål hos Nilfisk
  v. Malene Thiele, VP, Global ESG & Sustainability, Nilfisk

• Data & digitalt produktpas – hvad er det seneste?
  v. Louise Bünemann, fagleder, EU miljøpolitik, Dansk Industri

• Hvad betyder Ecodesign-kravene for genanvendt plast?
  v. Mette Rames og Jan Viegand, partner, Viegand Maagøe

• Data på plast som en konkurrencefordel
  v. Henrik Palokangas, Sustainability Specialist & Technical Sales, Polykemi

• Fra compliance til forretningsværdi
  v. Mikkel Hylleberg Sørensen, Co-founder & CEO, Quantified Impacts og Peter Michael Haugvik, PMH Plast Aps

• Brugbare indsigter til klimaregnskabet med AI
  v. Allan Tharuman, Co-founder, BeWo

• Er omnibussen kørt fra klimadagsordenen?
  v. Anders K. Knudsen, Seniorkonsulent, miljø & klima, Plastindustrien

• Proplast: Klimaklar
  v. Peter Rosenkrands, CEO, Proplast

• Klimaklar-programmet som driver for grøn omstilling
  v. Sean Quint, QHSE manager, CK Produktion

• Ny cirkularitetsberegner til plastbranchen
  v. Peter K. Schibye, Specialkonsulent, Syddansk Universitet

• Præsentation af Sektionen for cirkulær plast
  v. Christina Busk, Miljøpolitisk chef, Plastindustrien