Den nye ‘Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere’ har i den seneste tid fået rigtig meget medieomtale – ikke mindst via DR. Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte endda fra Folketingets talerstol, at hun også havde bemærket omtalen.
Et stort hold af forskellige aktører fra hele værdikæden har i en længere periode arbejdet hårdt på at færdiggøre ‘Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere‘, og nu er alle sejl sat ind for at få spredt guidens budskaber og designgprincipper ud til flest mulige.
– Når der er brugt mange ressourcer på at udvikle en ambitiøs designguide, så skal vi selvfølgelig også sørge for at få kommunikeret resultaterne. Derfor har vi lagt os i selen for at tiltrække mediernes interesse, og det har vi heldigvis haft en vis portion succes med, fortæller Lars Hall Bæk Farsøe, der er kommunikationschef i Plastindustrien.
Han uddyber:
– Blandt andet nævnte statsminister Mette Frederiksen (S) forleden fra Folketingets talerstol, at hun havde hørt om plastbranchens gode idéer, da hun havde tændt for Radioavisen.
Her følger en række eksempler på aktuel medieomtale af designguide (alle links åbner i nye vinduer):
- DR.dk
- P4 Radioavis
- P1 Morgen (ca. 20 minutter inde)
- TV Avisen: (ca. 18 minutter inde)
- P3 Nyheder
- PackM.dk
- Teknovation
- Plastforum.dk
- Plastfokus.dk
- WasteTech (Ingeniøren)
- Altomteknik.dk
Derudover har Louise Hundebøll Krath Andersen fra Sky-Light medvirket live i DR P4 Syd, og Camilla Haustrup Hermansen fra Plus Pack har været med i DR P4 Fyn.
Opmærksomhed på sociale medier
Tak til statsminister Mette Frederiksen (@Spolitik) for have bemærket indsatsen for at designe plastemballage mhp. genbrug og genanvendelse. For lidt siden sagde hun på talerstolen, at hun i radioen havde hørt, at vi har en masse gode idéer. #dkgreen #dkbiz #dkpol #ftlive
— Plastindustrien (@plastindustrien) February 25, 2020
Lørdag har @plastindustrien været omtalt mange gange af @DRNyheder pga. vores nye designguide. Målet er, at langt mere emballage bliver genbrugt og genanvendt. Vores medlemmer tager ansvar, men der er også brug for politiske reformer: https://t.co/UV101moCt9 #dkpol #dkgreen
— Thomas Drustrup (@T_Drustrup) February 22, 2020
https://twitter.com/RpkeSara/status/1231126159531892736?s=20
Til @DRNyheder fortæller @BuskCbk om vores indsats for at designe plastemballage med fokus på genbrug og genanvendelse. Initiativet får ros af @DanmarksNatur, og nu håber vi, at #dkpol er klar til at understøtte vores arbejde, så vi kan få mere plastgenanvendelse i DK. #dkgreen pic.twitter.com/lU0Huwdtew
— Lars Hall Bæk Farsøe (@LarsHFF) February 22, 2020
Afslutningsvis siger Lars Hall Bæk Farsøe, kommunikationschef i Plastindustrien:
– Nu har vi sikret, at rigtig mange danske aktører har fået kendskab til guiden. Næste skridt er at få omtalt i guiden i de internationale plastmedier, så de danske erfaringer kan inspirere udlandet til at følge trop, så vi får designet langt mere emballage, hvor der er fokus på genbrug og genanvendelse.