Plastindustriens Kompositsektion indleder nu jagten på næste års vinder af den prestigefyldte Forsknings- og Uddannelsespris. Den bliver uddelt til en eller flere talenfulde studerende, der i år 2015 har arbejdet med kompositter og/eller sandwichkonstruktioner.
Nu starter jagten på næste års vinder af Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris. Formålet med prisen er at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.
Kandidater til Forsknings- og Uddannelsesprisen skal indstilles senest 1. februar af hovedvejlederen med en kort begrundelse. Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen består af Kompositsektionens bestyrelse.
Der vil blive lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projek-tets resultater. Desuden vil der blive lagt vægt på eventuelt indhold af elementer, der kan danne grundlag for en fremtidig udvikling. Endvidere vil også blive tillagt væsentlig betydning, at projektet har frembragt resultater af bred betydning for kompositindustrien.
Retningslinjer for indstilling
- Sidste rettidige indstillingsdato for kandidater til Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris er den 1. februar 2016 – indstilling sker via mail til sektionens sekretær Helle Fabiansen: hf@plast.dk
- Kandidater med et fuldendt bachelor-, diplom-, kandidat- eller ph.d. projekt fra følgende uddannelsesinstitutioner kan komme i betragtning:
– Universiteter og ingeniørhøjskoler
– Arkitekt- og designskoler
- Afgangsprojektet skal være afsluttet i 2015
- Kandidater indstilles af hovedvejlederen med en kort begrundelse (½ side)
- Download de officielle retningslinjer for Forsknings- og Uddannelsesprisen
Prisens størrelse og offentliggørelse af prismodtager
Prisen består af følgende:
- 7500 kr. (B-indkomst) eller
- Deltagelse i JEC World Composite Show Europe Paris, 8.-10. marts 2016 (fly, hotel, adgang til JEC og 300 euro i lommepenge)
- Prismodtageren indbydes til at deltage i Kompositsektionens årsmøde den 2. juni 2016 med mulighed for at præsentere vinderprojektet.
- Prismodtageren får direkte besked umiddelbart efter, at bestyrelsen har truffet sin beslutning, hvilket sker senest 15. februar 2016.
- Projekt og prismodtager offentliggøres på www.plast.dk, så snart prismodtageren har fået besked.